Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Arthur Aumont: Holbergtraditionen paa den danske Skueplads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kilde naaede højst i den snæversynede Købstad-Jeronimus i
Eras-mu8 Mont anus.
Magdelonerne gik det endnu haardere an gennem Tiderne.
Efter Madam Lenkiewitzs Død tog Madam Hal lesen ved Tidernes
Ugunst Arv efter hende, men hendes ringe Ævner magtede langt
fra at løfte denne tunge Arv. Imens spillede et Magdelone-Æmne,
Jfr. Bergmann (senere Madam Knudsen) Leonoraroller, og først
faa Aar før sin Død fik hun Foden ind paa Magdeloneomraadet,
hvor hun hurtig vandt saa megen Anerkendelse af Rahbek, der
fremfor nogen var den Tids Holbergkender, at Hr. Collin vistnok
har begaaet en Uretfærdighed ved ikke i sit Holberg-Galleri at
medtage hende, »den rahbekske Magdelone*, som man maaske
kunde kalde hende. Atter gaar der mange Aar hen, og
mangfoldige talentløse Skuespillerinder veksler hastig i Magdelonerolleme,
indtil endelig Henriette Jørgensen atter bringer dem til Ære
og Værdighed i en noget gammeljomfruagtig Skikkelse. Efter hende
samler Gamle Rosenkildes Datter, Julie Sødring, efter Haanden
alle Magdelonerolleme hos sig, og skærer dem, som samtidig Broderen
Jeronimus’erne, næsten alle over én og samme Læst, hvad ganske
sikkert er mod Traditionen, ti det lidet, der vides om Madam
Lenkiewitz, viser bestemt i ganske modsat Retning. Teatrets nu
virkende Magdelone, Fru Phister, gik lige ind i Fru Sødrings
Form; i et Par smaa Bondemagdeloner (i Er asmus Mont anus og
Den pantsatte Bondedreng) er hun naaet meget højt, ligesom ogsaa
den burleske Magdelone i De Usynlige skylder hende sin Tilværelse.
Traditionen i Jeronimus- og Magdelonerolleme har tydelig
nok ikke holdt sig, ti Fremstillingen begyndte med Mangfoldighed,
medens dens nuværende Standpunkt er Ensartethed.
Ogsaa Henrik og Pernille, det tredje Par i Komediens faste
Besætning, havde paa Holbergs Tid udmærkede Fremstillere.
Henrik Wegener, hvis glimrende Udførelse gav Rollen Navn,
var længst død, da den sunde, danske Latter sprængte Pietismens
devote Maske, og det blev GertLondemann, der paa den ny
Skueplads gav Henrik Liv. Han spillede med ustyrlig
Overgivenhed, kendte ikke til at maskere sit Ansigt og havde det heller ikke
nødig, ti publikum brast i Latter, saa snart det blot saa ham, og
saa spillede han videre ubekymret om alt andet end Publikums
Latter og Bifald, som han vakte ved Pudsenmagerier, fødte af
Øjeblikkets tilfældige Stemning: hans Ansigtsfordrejninger var lige
saa lidt studeret for Spejlet, som hans Stemmes Forvandlinger var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>