Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Stavnsbaandsliteraturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Forklaring af de Vanskeligheder, Stavnsbaandsløsningen vilde
medføre, skildrede Tilstandens Elendighed, hvor usle Jorderne,
hvor daarlige Bøndernes Kaar var. At Træhest og lignende
barbariske Straffemidler for Størstedelen ikke var i Brug mere
efter Midten af Aarhundredet, er en faktisk Oplysning, Forf.
selvfølgelig fremdrager, men det nedværdigende og sørgelige i, at de
dog upaatalt og ustraffet kunde bruges — og vel ogsaa af og
til blev benyttede — fremhæves atter og atter, og der er ingen
Tvivl om, at Forf. i saa Henseende underskriver Tyge Rothes
fortræffelige Citat af Englænderen Blackstone, at hvor Loven er
ubestemt eller ukendt, dér er der ynkelig Trældom.
Netop at holde Loven ubestemt, at kunne forlange af
Bønderne, hvad det skulde være, det var en af Godsejernes største
Herligheder. Nu var der vel paa Reformperiodens Tid kun faa,
der mente, at der ikke skulde være et og andet at forandre —
man havde i Reglen intet imod endog indgribende agrariske
Reformer, der kunde komme Landbruget som saadant til Gode —,
men noget andet var at røre ved det sociale Forhold, Bondens
Afhængighed af Herremanden med Person og med Arbejde.
Bestræbelsen for at faa Bonden social frigjort havde
selvfølgelig ogsaa for en væsentlig Del almen agrariske Formaal for
Øje, men den var dog fornemmelig af liberal Art, en Frugt af
Aarhundredets filosofiske, humane og revolutionære Aand. Kampen
kom da til at staa ikke for og imod Agrarreformer, men for og
imod Bondestandens Frigørelse. Det er bekendt, at selve det
Guldbergske Regimente, der, efter Struensees Fald, i sit fulde
Omfang genindførte Hoveriets Ubestemthed (Loven af 1773), og der
var en udpræget Modstander af Stavnsbaandsløsningen, foretog
en af de mest indgribende og betydningsfulde agrariske Reformer,
som vort Agerbrug nogensinde har været Vidne til. Vi tænker
paa Udskiftningsloven af 1781, en Lov, som vel for en væsentlig
Del skyldes A. P. Bernstorffs Initiativ og Indflydelse, men jo dog
krævede den øvrige Regerings Medvirkning og i hvert Fald udstedtes
efter Bernstorffs Fald, under en stok-konservativ Regering.
Denne Regering, den samme, hvem Indfødsretsloven af 1776
skyldes, repræsenterede altsaa paa en vis Maade den ren-agrariske,
national-konservative Retning, støttende sig til de »besiddende*
Landboklasser og de »praktiske« Folk, og i Modsætning til denne
stod den social-agrariske, europæisk-liberale Retning, støttende sig
til Hovedstadsintelligensens Opinion og Doktriner. Selvfølgelig har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
