Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Stavnsbaandsliteraturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Kobbelbruget), der er Hovedaarsagerne hertil. I 1690 fandtes
19,000 Husmænd, i 1787 145,000 og endnu langt mere steg Tallet
i den følgende Periode. Og det blev navnlig Husmænd uden Jord
og Indsiddere, der var uheldigt stillede. En Mængde af de nye
Huse var ikke Selvejerhuse, og som en Del af Lejesummen betingede
Herremændene sig ofte visse Dages ugentlig Arbejde foruden
Arbejde i Høsten o. 1., saaledes at der herved voksede et nyt Hoveri
frem. Dertil kommer, at der samtidig fremkom en ny
Besiddelsesform, nemlig Leje paa Opsigelse, i Stedet for Livsfæste. Og
ikke blot Herremændene, men ogsaa Gaardmændene søgte at gøre
Husmændene afhængige af sig. Vel er det i Aarenes Løb lykkedes
at faa Husmandshoveriet i det væsentlige afskaffet (1848), »men
man slap Sagen for hurtig, og for den nulevende Slægt staar der
her en vigtig Opgave at løse«. — Det fremgaar af Forfatterens
Skildring, at den Fremgang i Landbruget, der var Særkendet for
Perioden omkring Stavnsbaandsløsningen, for en saa væsentlig Del
skyldes opadgaaende Konjunkturer, stigende Priser m. m., at det
er vanskeligt at afgøre, hvor stor en Andel Landboreformeme
havde heri, og Forf. bemærker i den Anledning, at først naar man
ser, hvorledes Landbruget kunde holdes oven Vande i Tyverne,
trods de særdeles slette Tider, da har man Maalestokken for
Reformernes Betydning. Men medens baade den jordbesiddende
Klasse som Helhed og Landbruget som saadant nød godt af
Reformerne, saa havde Landbostandens laveste Lag, Husmænd uden
Jord, ligesom ogsaa Daglejere, ingen umiddelbar Nytte deraf.
De særlige Forhold, der ere nævnte for Husmandsklassen, dernæst
den stærke Forøgelse af Arbejdsudbudet gennem Folkeformerelse
og Indvandring, endelig Produkternes Prisstigning, der modvirkede
Arbejdslønnens nominelle Forøgelse, bevirkede, at i hvert Fald
foreløbig vare de her nævnte Samfundslag ikke bedre stillede end
i Fortiden, snarere modsat. Ogsaa heri er der vel i Tidernes
Løb sket Forandring, og Fremskridtet og Forøgelsen af Velværet
har ogsaa naaet disse Lag, men endnu er her saare meget at
gøre, Opgaver at løse, som udgør en Del af det store
Arbejder-spørgsmaal. Paa dette Punkt var man ikke saa lykkelig som
overfor den landlige Storindustri, at forebygge Dannelsen af en
social Kløft. Og denne er det derfor nu ligesaa vanskeligt i Land
som i By at udfylde.
Prof. Falbe-Hansens Skrift ender med et Bilag om
Folketallet i Landdistrikterne paa forskellige Tidspunkter i delte og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
