Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Stavnsbaandsliteraturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forrige Aarhundrede. Det er des værre kun et enkelt Bidrag; det
havde været en Fordel, om Forf. havde offentliggjort mere af sit
Raamateriale, fordi netop selve dette vil have saa stor Betydning
for fremtidige Forskere, der maaske kan ønske at benytte det ud
fra nye Synspunkter, uddybe det, fortsætte det eller ved Hjælp af
dette kontrollere andet foreliggende Materiale. Man kunde, kort
sagt, ønske i Tal en lignende Redegørelse som Fridericias
Aktstykker er det i Breve og Betænkninger. Maaske tør et saadant
Tabelværk, indeholdende Forf.s righoldige Materialsamling, ventes
ved Værkets Fortsættelse, der skal behandle Tiden fra 1807 til
Dato, og som synes at kunne ventes i en ikke fjæm Fremtid.
I Grunden har Forf. afbrudt, som det hedder om Romanerne, paa
det mest spændende Sted, foran den Periode, hvor man egentlig
skulde se Reformerne staa deres Prøve, og ogsaa af den Grund
vil Fortsættelsen af Værket — der som Helhed vil være af
grundlæggende Betydning for vor Landbohistorie — imødeses med den
største Interesse.
Vi har i det foregaaende nogle Gange nævnt de ved Dr.
Fridericia samlede Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets
Historie, udsendt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk
Historie, og vi skal her kun udtale, at det — gennem selve
Aktstykkemes Ordlyd — jo paa en vis Maade indeholder den mest
objektive Redegørelse for de Veje Udviklingen gik, baade da
Herremandsvældet havde Overtaget, under Christian den sjettes og
Frederik den femtes Regimente, og da Friheden kæmpede sig
frem og brød igennem — ned til 1788. For lettere Oversigts
Skyld er hver enkelt Gruppe af Aktstykker forsynet med en
kortfattet instruktiv Indledning, der dog er holdt ganske refererende;
men i denne Sammenhæng er det naturligvis ogsaa Aktstykkerne,
ja tit Ordene selv — ti der kan være ikke ringe Lidenskab selv i
Kancellistil —, der er af afgørende Interesse. Vi skal føje til, at
man igennem Værket faar et godt Indblik i, hvorledes
Regerings-maskineriet arbejdede; letsindigt gik man ikke til Værks, ti
Betænkning fulgte Betænkning fra Kollegium til Kollegium, men
noget Udtryk fra Folket fik man naturligvis ikke, og vanskeligt
kunde selv betydelige Mænd sætte virkelige Reformer igennem
imod de høje Kollegieherrers Standsinteresser, personlige Interesser
og støvede Fordomsfuldhed. Selv for Kongemagten gjaldt det om
ikke at faa sine Befalinger omgaaede, ja modvirkede, naar
Bureaukratiet var imod dem, og en Reform som Stavnsbaandsløsningen
Tilskueren. 1888. 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
