Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. S. Schandorph: Nogle Digte fra ældre og yngre Dage af Kr. Arentzen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Johan Rantzau«. Ikke at tale om Reminiscenser fra Goethe
og Heine.
Digteren maa tilgive mig, at jeg øver Atelierkritik. Jeg
vil, for at han ikke skal blive vred, ærlig tilstaa, at S. Schandorph
i tidligere Digte har lavet Vers kalkerede over Chr. Winther,
Paludan Muller, Carl Bagger, Kaalund og Kr. Arentzen. Og den
allernyeste tæt smykkede danske Lyrik er jo ogsaa Skolarpoesi
efter Swinbume og hans Efterfølgere.
I alle de Digte, der er hentydet til, er Digteren ikke ret
sig selv endnu. Dertil er intet videre at bemærke end følgende:
I en rig digterisk Frembringelsestid som i vort Land fra vort
Aarhundredes Begyndelse til dets Midte beherskede de store Genier
og betydelige Talenter den hele Atmosfære, saa de mindre Poeter
uvilkaarlig blev tvungne ind i Førsterangsmændenes Stil.
Saa kom Tiden, da Sangen skulde nyttiggøres og bruges
i Politikens Tjæneste. Arentzen, hvis Stræben var rent — man
tør vel sige næsten abstrakt — poetisk, kunde eller vilde ikke
være med.
Ej kunde jeg give det rette Sving
mit Hjærte og Ho’de,
ej lystre Parole og ej synge Ting
efter nyeste Mode.
Men varmt har jeg elsket den ægte Klang,
der lød i vor bedste Saga og Sang,
o. s. v.
Det har Digteren til Overflod bevist, at han har gjort, ti
han har leveret et Værk, der trods alle rigtige og forkerte
Indvendinger mod det er et Kildeskrift for vor poetiske Literaturs
Historie.
Man har spurgt: Hvorfor har Digteren Kristian Arentzen,
kundskabsrigere, som han var, end den national-liberale Periodes
æstetiske Ordførere, med klart Syn over, hvor jammerligt i
aaadelig Henseende dette Afsnit af vor Historie var — hvorfor
har han ikke angrebet dens Fraseflom, dens Humbug, dens
tvetydige Helstats - Eiderpoiitik, dens forlorne Skandinavisme?
Svaret er: Han har som vore fleste Literater været en fattig
Mand; at vove sligt i de Tider, vilde have været næsten halsløs
Gerning; man kunde risikere at dø af Sult, om man gjorde
Oprør. Arentzen fordybede sig da i Studier, blev Lærer —
denne Udvej for saa mange stakkels velbegavede studerende i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
