Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Andreas Aubert: Manet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa ser vi, der kommer andre Tider, stivnet i Skole, størknet
i Akademi; der danner sig Aflejringer — og Udviklingen maa ske
stødvis og i Brud. I Regelen vil et saadant Gennembrud tillige
lævne Mærker. Som Opposition og baaret af ildfulde eller
stivnakkede Temperamenter, vil Arbejdet staa i Fare for at præges
revolutionært-disharmonisk. Kampen byder ikke de lykkelige Tiders
jævne Værk.
Eller Ævneme strækker ikke saa langt som Viljen og det’
nye Syn. Alligevel vil en saadan begrænset Ævne kunne være
Udgangspunktet for en ny og rig Udvikling.
Under dette Synspunkt er det, at Edouard Manet
»Impressionismens Hovedførerc, som man har kaldt ham, maa stilles
— under Synspunkt af Udvikling og Gennembrud — i Kraft af
en sund Natur og en energisk Vilje mere end gennem en pludselig
frembrydende Genialitet.
Det er dette, som mer og mer indrømmes; at hans Vilje
har præget den nyere Kunst udover vide Felter. Hvorledes man
end i det hele eller i det enkelte opfatter hans Kunst — tilegnet i
Sympati eller afvist i Modvilje — man medgiver alligevel nu, mer
eller mindre nølende, Indflydelsen af hans Livsværk.
En af hans ivrigste Talsmænd lige fra den første Stund, da
der endnu børte Mod til at se noget i hans Stræben, Emil Zola1),
føjer ham (i Fortalen til Manetudstillingens Katalog) i
Udviklingsrækken ind efter Delacroix og Courbet: som den, i hvis Værk de
sidste 20 Aars Malerkunst har haft sit væsentlig bevægende Moment,
det Midtpunkt, hvorfra Udviklingen klarest anskueliggøres. Zolas
’) Først nu i Aar har jeg læst Zolas Afhandling over Manet i Mes Haints,
blandt disse ogsaa hans Kritik over Salonen i 1866 i Bladet l’Evenement.
Allerede den Gang brugte han saa stærke Ord om Manet som disse: „Det
er umuligt — umuligt hører De — andet end at Manet en Gang skal faa
sin Triumf og knuse al den pæne Middelmaadighed, som omgiver ham*.
Hans hensynsløse Tone i disse ensidige, men glimrende Artikler vakte en
Storm imod ham — saaledes som han selv fortæller i en Note: „Her
nedlægger Publikum sin Protest; Abonnenterne er rasende. Panegyriken
over Manet har alt baaret sin Frugt: en Kritiker, som beundrer en slig
Maler, kan ikke taales*. Men han havde fundet en mer end almindelig
velvillig Redaktør, som stilled en anden Kritiker ved Siden af ham, saa
de skulde skrive tre Artikler hver. „Saaledes vil l’Evenement indeholde
Domme efter alles Smag, og Publikum har intet andet at beklage sig
over end Retternes Forskellighed*. Men har Zola delt Manets Haan, saa
har han ogsaa faat Del i Triumfen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
