Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Andreas Aubert: Manet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Panorama, som han nu er i Færd med at fuldføre sammen med
Alfred Stevens. De har som bekendt faat Tilladelse til at rejse
det paa Tuilleriernes Grund under Verdensudstillingen næste Aar.
Fremtiden vil ikke mangle Aktstykker til at forstaa vor Tid.
Hvor vi, saaledes som her, gennem Udtrykket le Ventre de Paris
føres over paa Zolas Enemærker, lægges det os nær at berøre en
Bebrejdelse, som man navnlig tidligere, næppe længer nu, har rettet
mod Manet, at han i et Par af sine Værker skal have krænket det
anstændige. Jeg har set disse Billeder: »Frokosten i det grønne«,
som blev tilbagevist fra den officielle Salon i 1863, men samtidig
udstillet paa salon des refusés; fremdeles hans »Olympia«, en ung
Kvinde omtrent i en Stilling som Titians Venus. Men jeg har
ikke kunnet finde det mindste Spor til, at han har haft andet
end noget rent kunstnerisk for Øje, maleriske Opgaver, der har
interesseret ham. Begge disse fandtes derfor ogsaa blandt de
udstillede.
Det kunde synes overflødigt at berøre dette Punkt. Jeg har
dog ikke villet undlade det; ti det er slige Paastande, der løber
den længste Vej og danner de varigste Fordomme.
V.
Det er altsaa sin egen Tid, Manet vil skildre; men man
sporer ikke hos ham, som hos Courbet, nogen Tendens. Idet han
lidet gir sig af med Kompositioner, stiller han heller ikke Problemer;
alt har for ham ren malerisk Interesse Livet, som rører sig om
os, i det store som i det smaa, alt hvad der af Form og Farve
tiltalte hans Sans, det fængsled ham og blev i sin Umiddelbarhed
et kunstnerisk Maal. Snart or det et Stykke livløs Natur, Østers,
Fiske, Frugter, Blomster o. s. v., som han gengiver saa friskt og
djærvt eller med saa udsøgt Smag, at ingen har villet nægte ham
Rang af en fremragende Stillebensmaler. — Eller han finder Motivet
i sin egen Have, blomstrende i Yppighed, straalende i Sol. —
Snart en Villafacade mellem Løvværk. Snart en Strandbred, en
fransk Havn, en af Venedigs Kanaler. Eller han skildrer Havet,
som han lærte at kende i sin Ungdom, da hans Far sendte ham
paa Langtogt for at hindre ham fra at blive Maler. Det er Havets
uendelige Vidde og Tungsind, han giver Udtryk. — Her ser vi ham
ogsaa undertiden komponere; i et er det Kampen mellem
Krigsskibene Kearsage og Alabama, i et andet Rocheforts Flugt fra
Straffekolonien i den berømte aabne Baad. Følger han en enkelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>