Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Andreas Aubert: Manet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gang sin Fantasi og ikke umiddelbart sit Øje, da er det for at
gengive en eller anden lignende accentueret Beretning, levende, som
han selv havde været Øjenvidne. Saaledes f. Eks. hans største
Komposition, »Kejser Maximilians Henrettelse«1) brutalt lige for
Bøssepibernes Munding. Fremdeles har han malt en Vrimmel af
Portræter, snart i Olje, snart flygtigere i Pastel. Dog fremfor
alt Scener af det moderne Liv; fra Kaféerne, fra Teatrene, fra
Væddeløbene; selv, hvor Livet er stærkest i Bevægelse, griber han
efter det, allerede i sin tidligere Tid f. Eks. i Tyrefægtningerne.
Men vel saa ofte vælger han enklere Optrin, gærne i
naturlig Størrelse. Jeg skal nævne nogle Eksempler. »Hos pbre
Lathuille«, (en bekendt Kunstnerrestaurant ved Batignolles i Paris)
sidder en Herre, i rødlig nankinsgul Dragt, og en Dame ved et
Frokostbord mellem Vækster og Vandspring, under et Glastag
baaret af irgrønne Søjler. Alt straalende lyst og livfuldt; lyst og
flygtigt som en Akvarel. Et blaanende Reflekslys over hans Haar
har især forarget.
Eller vi ser en cocotte inde paa en Kafé. Hun har bestilt
og faat sin vinsyltede Blomme — sidder med Albuerne støttet
mod Marmorpladen og med en Cigarette mellem sine Fingre.
Usøgt, virkelighedstro og friskt viser dette Billede den mest
udsøgte Farvesmag i Marmorpladens kolde hvide, Voksdugsofaens
rødlige blanke Farve og hendes Dragt i Lysværdi og Farvetone
lige paa Grænsen af Hudfarvens Teint.
Hans sidste Billede — fra Salonen 1882 — fremstiller et
lignende Motiv; le bar aux Folies-Berghre. Af dette har Gazette
des Beaux-Arts for 1884 en Radering af Guérard, som giver en
god Forestilling om Manets klare Farve, for saa vidt det kan ske
i sort og hvidt (gennem Valøren).
Endelig blandt hans Solskinsmotiver en bugnende Have med
Solsikker og Blomsterflor, hvor en Frue staar foran sin Vaskebalje,
i Blaaforklæde og med opbrettede Ærmer — og en liden Pige ved
Siden optaget og interesseret. Atter voveligt med de blaa Skygger
— f. Eks. i Servietterne paa Klædesnoren — og refuseret fra Salonen
’) Kejserdømmet forbød at udstille det i Frankrig. Som et Sensationsstykke
sendtes del saa til Amerika. Heller ikke nu paa Manetudstillingen var
det at se; man har paastaaet af Hensyn til Bonapartisterne(?). Jeg saa
det paa Kunstnerens tidligere Atelier. Det er flygtigt, men interessant i
Linjernes store livfulde Træk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
