Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: Vore Teatres Dekadence
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teatret meldte sig med »Fregatten Jylland«, der smagte af Sullivan,
mens Folketeatret — der var ikke andet — spillede
Mikado-Potpourri i sin Mellemakt.
Man tager intet smaaligt Hensyn til, at Naboteatret maaske
har opnaaet den misundte Sukces, fordi dette særegne Stykke
ved lykkeligt Træf har passet den Flok af Skuespillere, som dette
Teater kalder sit Ensemble. Ikke til, at Genren mulig tilfældigvis
passer dette Teaters Rum. Ikke til de Publikums højst flygtige
Stemninger, der kan have skabt Førsteforestillingen en tilfældig
men dog for det senere Besøg afgørende Sukces.
Til alt dette tager man intet Hensyn. Man vil kun ét:
»dele Strømmen« — ved at udbyde samme Vare. Principet er
dumt. Det betaler sig ikke. Mænd med Blik vil forkaste det og
forstaa, at en Sukces i en Genre kun kan mødes og modarbejdes
ved gode Forestillinger i andre Genrer. Ikke mod det samme —
men just mod hele »det andet« Publikum skal man rette sine
Bestræbelser under slige Forhold. Ti ikke brænder en hel By
paa samme Tid for Hr. Sullivan.
Der er Tusinder, hvis Aftenbøn er at turde undgaa ham.
De bliver hjemløse, naar paa én Gang alle Scener gnaver
Mikadoens Bén.
Deres Personale synes Direktørerne at sammensætte med
disse — de andre Teatres Sukces’er for Øje. Man kan ikke vide,
hvor en saadan Sukces kan falde, og det gælder derfor om at
forberede sig paa alt og paa intet.
Ingensinde har man sét saa kaotisk sammensatte Trupper
som disse sidste Aar. Hensigtsløst har man sanket
Skuespil-fremstillere. Operettesangere og Lystspilkræfter i det samme Sold.
Vi har mødt Kr. Vilhelm Wiehe som Førsteelsker ved et
Operetteteater og vi har truffet Hr. Enoch Aagaard som højt gageret
Skuespiller hos en Direktør, der havde »Rosmersholm«, »En
Handske« og »Galeotto« som de første Kort paa Haanden. Vi
har oplevet, at en Teaterleder samlede Primadonnaer som en
Dueelsker Racer i sit Slag, mens en anden, hvis Spindeside var
vakant, sammenhobede Komikere, saa de traadte hinanden paa
Tæerne i Kulissen.
Naar en Direktør en Gang — som Hr. Cetti — gjorde
Udkast til et virkeligt Repertoire, glemte han at danne sit
Personale derefter og stod hjælpeløs over for en Provinstrups
Kaos. Og naar en Leder — som Hr. Abrahams — ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
