Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Civilingeniør J. Rump: Notitser fra den hygiejniske Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
to Gange aabnet Mappen, men intet fundet; er det et Tilfælde,
der ser ud som en Tanke?
Nakskovs Gasværk har i den senere Tid flere Gange
været nævnt i Pressen paa Grund af sit fortrinlige Anlæg. Byens
Kloakvæsen kunde med samme Berettigelse fremdrages; dette skal
jeg dog ikke opholde mig ved, jeg vil kun nævne, at ved dette
Anlæg blev Byen forsynet med ny tidssvarende Indretninger, som
ikke findes noget andet Sted i Landet. Kloakvandet renses ved
Overrisling, der findes et gennemført Vandklosetsystem og
Husspildevandsledningerne skulle anlægges efter Bestemmelser, der ere
optagne i et trykt Reglement, og maa kun udføres af autoriserede
Entreprenører.
Det kan ogsaa i høj Grad tjene til Efterligning for andre
Byer, at Kloakerne og Vandledningerne bleve anlagte samtidig,
hvorved der maa være opnaaet en betydelig Besparelse.
Et lignende kombineret Anlæg er for nylig udført i
Nykøbing paa Mors, idet Gas- og Vandledninger ere lagte i samme
Gravning.
Naar jeg nu gaar over til de private Udstillere, er det ikke
fordi der ikke under de offentlige Institutioners Udstillinger er
mere, der fortjæner Opmærksomhed, men alt skal jo have en Ende.
Jeg skal derfor ogsaa, skønt Udvalget er ret rigt, indskrænke mig
til at omtale et Par Brugsgenstande, der almindelig benyttes i det
daglige Liv; Grunden til, at jeg netop omtaler disse Genstande,
er for en stor Del den, at der fra enkelte Udstilleres Side er dreven
en Del Humbug med dem.
Der er først Vandfiltrene; bedst havde det været, om
man i det daglige Liv havde kunnet undvære dem, dog dertil er
Landet for lidt forsynet med gode Vandværksanlæg; men i
København er der i hvert Fald ingen Grund til at bruge dem i den
daglige Husholdning. De Fordringer, man maa stille til et
saa-dapt Filter, er, at Vandet, efter at det har passeret Filtret, ikke
indeholder smittebærende Organismer, det vil sige, det maa kunne
tilbageholde eller dræbe Bakterierne; kan Filtret ikke det, saa er
det sanitært set enten overflødigt, naar Vandet i Forvejen
tilfredsstiller Sundhedsplejens Fordringer, eller ogsaa utilstrækkeligt.
J. Durandin & Co. har saavel udstillet enkelte
Chamber-landske Filtre, som Batterier af dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>