Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. L.: Contra Leonora Christina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men det kan endda være muligt, at hun ikke har kendt
Ulfeldts Planer i det enkelte. Hvis han ikke har meddelt hende
ethvert Skridt, han har gjort, saa har det sikkert lige saa lidt
været af ømme Hensyn til at skaane hendes Følelser som af
Frygt for ikke at finde væsentlig Samstemning hos hende. Det kan
umulig være faldet ham ind at behandle den overlegne og
verdenserfarne Kvinde, som var hans Hustru, som en lille, uansvarlig
Pige, der ikke kunde taale at indvis i hans farlige Planer. Af de
to var det vel ham, som af Naturen var mest anlagt for Rænker;
men ellers var det hende, som var den stærkere — især paa den
Tid, Talen her er om. Hun var jo bestandig et Vidunder af
Kraft og Mod og Raadsnarhed og havde den ene Gang efter den
anden været hans Værn i Livet. Han var derimod allerede en
svækket Mand.
Leon. Chr. kan, efter at hun med sin Mand havde forladt
Danmark i Sommeren 1662, f. Eks. have sagt til ham omtrent
saa-ledes: Indvi mig ikke i noget af, hvad du har for. Vi komme maaske
til at forlade hinanden paa kortere Tid, og min Person kan falde
i vore Fjenders Vold. Vel kan du stole paa, at jeg ikke skal
forraade dig; men det er bedre, at jeg i fornødent Fald med Ed
kan bekræfte, at jeg intet ved om Planer mod Danmark fra din
Side. »Hvad man ikke ved, kan man heller ikke sige«. Jeg kan
paa Fransk fra Leon. Chr. til hendes Mand, skrevet 18de Juli 1663 under
hendes Fangenskab i Dover, hvorfra hun ganske kort efter blev udleveret
til Danmark. Hun slutter Brevet med at bede Ulfeldt skrive til hende
om sin Helbredstilstand: Han skal adressere sit Brev til Dovers Guvernør
eller til den engelske Officer Braten. Naturligvis skulde Breve baade til
og fra en Fange passere Fængslets Kommandant. Dermed er atter givet,
at hendes eget Brev til Manden aldeles ikke kan betragtes som oprigtig
Meddelelse mellem to fortrolige. Dette fremgaar da ogsaa af hele
Brevets Tone, der ingenlunde svarer til den Tone, hvori han skriver til
hende, men er afmaalt og forsigtig til det yderste, og af dets Indhold, som
tydelig nok er Forstillelse fra Ende til anden. Hun forudsætter nemlig,
at Brevet bliver læst af de engelske Myndigheder, vel endog meddelt den
danske Resident i England, og beregner ligefrem sine Ord paa det
Indtryk, det vil gøre paa dem. Det ligger jo i hele Situationen Kong
Karl II, hvem hun ellers baade før og senere baaner blodig, omtaler hun
her med den dybeste Respekt og paakalder i ciceroniansk veltalende
Ord hans Retfærd og Ædelmodighed. Hun udtaler tillige sin dydige og
uskyldige Forbavselse over, at Kongen af Danmark kan have Ulfeldt og
hende mistænkt — kan det nu til Dags vildlede nogen?
jr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
