Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. L.: Contra Leonora Christina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dømme haardest, hans Forræderi mod sit Fædrelands
Uafhængighed: at en Mand af gammel dansk Slægt kunde ægge
fremmede Regenter — Sverigs, Englands, Brandenburgs — mod
Danmark, endog tilbyde dem dets Krone, det kan hun da i alt
Fald ikke have bedømt efter vor Tids Begreber om Pligter mod
Fædrelandet. Er dette Begreb om »Fædrelandet« som noget, man
skylder en ubrødelig Pietet, overhovedet ikke af nyere Datum end
Leon. Chr.’s Tid? Vistnok kendte Renaissancetiden det fra
Læsningen i de antike Forfattere fra Grækenlands og Roms
Republiker; men var det rigtig trængt igennem i hin Tid som et
vigtigt og anerkendt Led i Menneskelivets Moral?
Nej, det som fældede Korfits Ulfeldt og som førte Leon.
Chr. i det lange Fangenskab, var visselig ikke hans Forsyndelse
mod den danske Nationalitets Fremtid, men Majes tæ t sforbrydelsen
mod Danmarks Konge. Hans Forræderi mod sin Konge kan
lige saa lidt undskyldes fra hans Tids Synspunkt som fra vor;
det kan ikke engang betragtes som Partipolitik; ti Ulfeldt var
Forræder, før Kongen havde kasseret Haandfæstningen og vartraadt
den danske Adels nedarvede Rettigheder for nær. Ulfeldt var
overhovedet i Forhold mellem Mand og Mand ganske simpelt en
upaalidelig og uredelig Karakter. Men at Leon. Chr.’s statsretslige
Samvittighed — i Følge hendes Fødsel som Kongedatter af
morganatisk Ægteskab, i Følge hendes Ægteskab med en afsat og forfulgt
Stormand, der en Tid havde været Danmarks egentlige Regent,
og i Følge hele Tidens Virvar, der endte med Statskup, — at den
var kommet i et uophjælpeligt Vilderede, det var ikke mere end
menneskeligt.
Og hvem var endelig de Mænd, som personlig sad lige
overfor hende og afkrævede hende Vidnesbyrd mod hendes Ægteherre?
Det var Kong Frederik Ills Ministre, til Dels hans Medhjælpere ved
Statskuppet, hvem hun sikkert meget mindre har betragtet som
Haandhævere af Lov og Ret, Dyd og Moral, end som hendes
Mands heldige Rivaler, der nu sad inde med den Magt, han en
Gang havde haft i Hænde, medens nogle af dem forhen havde
taget mod »Dueører« af ham. Hvor vidt skyldte hun dem at
tale Sandhed?
Det var endnu ikke ordnede, paa klare Rets-Ideer grundede
Tilstande. Det var endnu altfor meget Rovfuglenes Krig imod
hverandre, hvor der brugtes Næb og Kløer og alle Kneb gjaldt.
Ørne og Falke kunne have noble Egenskaber og udmærker sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
