- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
730

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. L.: Contra Leonora Christina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tit ved stærkt monogamisk Sammenhold; men almene Love bøje
de sig ikke villig for.

* *

*



Efter at det sidste Forhør var blevet afholdt over Leon.
Chr. d 17de August 1663, 9 Dage efter at hun var bleven indsat
i Blaataarn, fik hun anvist et nyt Fængsel, der vel var lidt
anstændigere end »den mørke Kirke«, men dog endnu meget haardL
Da hun nu kunde forudse et langvarigt, maaske livsvarigt Fangenskab,
da svigtede hendes Styrke hende og hun glædede sig mod Enden.
Hun begærede en Præst, som kunde berette hende til Døden, laa
derefter stille hen i tre Dage, nød lidet eller intet. Hendes Ønske
at dø gik dog ikke i Opfyldelse: hendes kraftige Natur reagerede
imod hendes egen Vilje. Da hun fornam, at hendes Mave begærede
Mad, og at hun kunde beholde Spisen hos sig, blev hun utaalmodig
over, at hun ikke kunde dø. Nu begyndte der en haard aandelig
Kamp i hendes Indre, inden hun kunde finde Trøst og Ro i en
fuldstændig Resignation. I Følge hendes religiøse Tænkemaade
antog denne Kamp Formen af, at hun gik i Rette med Gud. Hun
anførte Udtryk af Davids, Jobs og Jeremias’s Klager. Om Natten,
naar hun mærkede, at Opvartersken sov, havde hun det bedst,
saa kunde hun give Taarer og Tanker frit Løb.

»Da gik det an paa en Rettergang«, siger hun. »Jeg
opregnede alt det, jeg uskyldigen i mine Dage havde lidt og udstaaet,
holdt Gud fore: Om jeg var vegen fra min Pligt? Om jeg
skulde have gjort mindre imod min Ægtefælle, end som
jeg havde gjort? Om det skulde være min Løn. at jeg
ham udi Modgangs Tid ikke vilde forlade? Om jeg nu
derfor skulde pines, plages og bespottes? Om saa mange usigelige
Ulykker, jeg med ham havde udstaaet, ikke vare nok, at jeg
endeligen til denne ulægelige, store Ulykke skulde konserveres?«
(S. 70).

I hendes Fortælling om denne betydningsfulde og afgørende
Sjælekamp i Ensomheden ere de anførte Ord de eneste, som have
en særlig Anvendelse paa hendes egen Sag: ellers fremfører hun
kun Bibelsprog eller almindelige religiøse Betragtninger, som kunde
anvendes paa enhver, der lider haardt og (efter sin Mening)
ufor-tjænt. Ordene angive klart og tydelig, og aldeles i Overensstemmelse
med hendes Betragtning af Lucias Sag, hvad der for hende havde
været det eneste ledende Hensyn ved hendes Optræden under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0740.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free