Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Oktober—November
- J. L.: Contra Leonora Christina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhørene, nemlig at dække Manden. Hun er stolt af, at hun
ikke har villet svigte ham’i Ulykken. Det gaar hun ud fra. at
Gud maa bifalde. Dog prikkes hendes Sind ogsaa af Tanken om,
at Gud muligvis vil finde, at hun har gjort formeget for sin
Ægtefælle: »skulde hun have gjort mindre?« Hun selv kan
ikke være af denne Mening, tvært imod; men–––––
Hvorledes falder hun overhovedet paa at give sine Tanker
denne Vending? Hvis hun kun havde sat sin Ære i fremfor alt al
holde sit Hjærte rent for Svig og sin Mund for Usandhed, saa
havde hun gaaet i Rette med Gud paa en anden Maade, saa havde
hun spurgt: Er jeg veget et Haarsbred fra Sandheden? Har jeg
taget dit Navn forfængelig? Skal det være min Løn for, at jeg
er uskyldig og aldrig har villet have med Forræderi at gøre?
* *
*
Hvorledes forholdt hun sig da under Forhørene?
S. Birket-Smith lægger den afgørende Vægt paa det
umiddelbare Indtryk af hendes Ord, af det. »ærlige Ansigt«, som man
kalder det, der efter hans Mening afspejler sig i dem. Vi anførte
allerede foran hans Udtalelser: »Ingen, der har læst denne Bog
vil kunne tvivle om, at det forholder sig, som hun siger, eller
ogsaa maa man én Gang for alle opgive Tanken om at kunne
skelne Sandhedens Sprog fra Løgnens og Hykleriets«.
Det kan jeg ikke se ganske paa samme Maade. Jeg skal
fremdrage et Eksempel. Under det andet Forhør, d. 10 August,
udtalte en af Ministrene, (Kansleren Peder Reedtz): Eders Mand
har bødet en fremmed Herre Danmarks Rige til. »Jeg spurgte«,
fortsætter saa Leon. Chr., »om Danmarks Rige hørte min Mand
til, at han det kunde udbyde, og eftersom Ingen svarede, for jeg
videre fort og sagde: I gode Herrer kende alle min Herre; I vide,
at han har været æstimeret for en Mand af Forstand, og jeg kan
forsikre Eder, at da jeg skiltes fra ham, da havde han endnu sin
fulde Fornuft. Nu er let at tænke, at ingen forstandig Mand det
skulde udbyde, som ikke stod i hans Magt, og han ikke raadte
for. Han er jo udi ingen Charge, har ingen Myndighed eller
Midler, hvor skulde han være saa daarlig saadant Tilbud at gøre,
og hvad for en Herre skulde ville tage derimod?«
Er det nu egentlig den hellige Uskyldigheds Tone, som
klinger gennem disse Ord? Eller er det ikke meget mere en snar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0741.html
