Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grund, men Synspunktet er endnu fragmentarisk (elementarisk).
Denne elementariske Kritik danner naturligt en Overgang til den
Kritik, der analyserer og vurderer ud fra bestemte Synspunkter.
Flere ere imidlertid mulige, men de lade sig føre tilbage til visse
Klasser: den historiske, den æstetiske og den psykologiske.
B. Den historiske Kritik. Da Kunsten og Literaturen
ere Led i Kulturens almindelige Udvikling, kunne deres
Frembringelser betragtes historisk. Der maa her navnlig lægges Vægt
paa de literære Fænomener, der have sat Tiden i Bevægelse, og
særlig karakterisere deres Smag, almindelige Aandsretning og
Interesser. Dette Synspunkt falder ikke sammen med det
æstetiske, ti et Værks historiske Rolle staar ikke i ligefremt Forhold
til dets æstetiske Vægt, og endnu mindre med det psykologiske.
»Den historiske Kritik tager mere Hensyn til Slægten end til
Individet, der for den i og for sig intet gælder og som alene
behandles, fordi Slægten kun eksisterer i Individerne«. (Brandes).
Men af denne historiske Kritik kan der tænkes
forskellige Former, der vise hen til andre Arter af Kritik, og staa i
Forbindelse med dem eller gaa over i dem. Hvor den ikke blot
skematisk-literaturhistorisk er en Bøgernes Historie eller som
Side af Historien en Fremstilling af de literære Perioder, der
særlig karakterisere en Tid eller ere Medaareager til vidtrækkende
historiske Katastrofer, hvor der gaas dybere ind paa de literære
Bevægelser, forandrer den historiske Kritik sig mere filosofisk
behandlet til en Ideernes Historie, og som filosofisk-historisk
Kritik nærmer den sig da f. Eks. den
spekulativt-hislorisk-æste-tiske Betragtning (Hegel). Eller den kan behandles mere
social-h isto risk eller kulturhistorisk. Værket ses som et Udtryk for
Tidsaandens Kvalitetsvalg, som Følelsernes, Sædernes, Ideernes
Historie, (Taine), som et Billede af Samfundets, Racens og de
store Individers Psykologi, og denne Behandling nærmer sig da
til den psykologiske Kritik.
C. Den æstetiske Kritik undersøger ikke Værket som
Led i en historisk Sammenhæng, men behandler det som et
isoleret Hele, som den betragter og vurderer som Kunstværk. Her
spørges heller ikke om, som Psykologen vilde gøre det, hvorfor
denne Kunstner just valgte dette Stof, afvandt det denne
Interesse og gav det denne Form, men Æstetikeren forsøger her at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
