Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kaste vi et Blik tilbage paa disse femten Former af Kritik,
vil det let ses, at de ere af højst forskellig Værdi. Vi maa først
udsondre den første Klasse som ukritisk eller embryonisk. Den
fornemmende Kritik er kun Fuglens aller første Forsøg paa at
flyve, den konverserende svæver udenom Værket, den trompetende
savner det frie Stade over Værket, og kun den elementariske i
sin bedste Form som en sporadisk Anvendelse af visse Principer
vil findes som Bestanddel af enhver Kritik. Den fuldstændige
Analyse af et Kunstværk saaledes, at det sættes i Forhold til
hele den æstetiske Totalitet af Principer — det
realt-analytisk-æstetiske Synspunkt, der vilde være det Ideal, der optog alle
sande Former af Kritik — er nemlig uigennemførligt, da Kritiken
af et enkelt Værk vilde blive lige saa voluminøs som en hel
Æstetik. — Den rent historiske Kritik vil altid beholde sin
Gyldighed, men den er mere en almindelig, kulturhistorisk
Fremstilling end en Kritik af Værket. Hvad der for den særlig har
Betydning er den Rolle, Værket har spillet i Samtidens eller
Eftertidens aandelige Historie. Og jo mere den nærmer sig til
en Kritik af Værket og enten bliver filosofisk-historisk eller
socialhistorisk, opløser den sig i andre Former i den filosofisk-æstetiske
eller i den socialt-psykologiske Kritik. — Se vi paa den æstetiske
Kritiks Former, maa først den filosofisk-æstetiske falde med den
Filosofi og spekulative Æstetik, af hvilken den er en Affedning.
Den spekulative Æstetik er vegen for den psykologiske. Det er
ikke Tanker, Ideer osv., der ere det Indhold, der fremtræder i den
kunstneriske Form, det er derimod Liv, Sindsbevægelse, Følelse;
Anskuelsen, Livet her skal ikke hæves til Begreb, da det netop
væsentligt ikke er Begreb, men et Livets Indhold, der er Værkets
Indhold. Den etisk-æstetiske Kritik maa nærmest optages som et
Led i den æstetiske, for saa vidt som Digterens Forhold til de
etiske Idealer ogsaa er et af de Momenter, der bestemme Værkets
psykologisk-æstetiske Virkning. At anlægge en etisk Maalestok
alene vilde være lige saa uberettiget som at anvende en logisk
videnskabelig. Det formelt tekniske Synspunkt, der historisk har
spillet saa mægtig en Rolle, vil derimod altid beholde sin
Betydning, om det end stadig maa revideres, idet ingen Tids Kunst
kan være den absolute Norm for en senere Tids. Men hvor
én-sidig en Aristotelisk eller Shakespearsk eller Calderonsk
tekniskformel Kritik end kan være: Kunstartens Regler ere dog her
abstraherede ud fra store Værker, i hvilke de æstetiske Principer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
