Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teknisk Kritik, ti det »var ikke andet end en tom Undersøgelse
af, hvorvidt ethvert Digterværk svarede — ikke til den Digtart,
hvorunder det henhørte, ti den enkelte Digtart kan ikke udvikle
sig uden af det poetiske i Almindelighed — men til de
almindelig antagne Meninger om Digtarten, som Fordom og Konveniens
en Gang havde indført som ufravigelige Trosartikler.« (III, S. 199)
Skal Kritiken hæve sig fra Meningen til Begrebets Synspunkt,
maa den først være paa det rene med de forskellige Digtarters
Begreb, som den ikke maa have bestemt efter Konveniens og
Fordom, »men have udviklet af Poesiens egen Idé, og
derpaa maa den undersøge, hvorvidt det afhandlede Digterværk
svarer til den bestemte Digtarts Begreb. Kun dette kan kaldes
Kritik; alt andet er kun løs og vilkaarlig Ræsonneren, uden al
Hensigt og Nytte.« (III, S. 202). Dette
spekulativt-formelt-tek-niske Synspunkt er Heibergs. De fortrinlige Afhandlinger: »Om
Væringerne«, »om Vaudevillen«, »om Fritiofs Saga« indeholde vel
en Del elementarisk Kritik, men det lysende Punkt, Synspunktet
er Spørgsmaalet om Stoffets (Indholdets) Overensstemmelse med
den almene Form, Digtarten. Det samme Spørgsmaal om
Forholdet mellem Form og Indhold træder frem overalt, f. Eks. i
Kritiken af Henrik Hertz Forholdet mellem Karakterart (den
umiddelbare, den reflekterede og den sande Karakter) og
Kunstformen (Prosaiske Skrifter IV, S. 148); ib. S. 159: Forholdet
mellem Stoffet og det versificerede Lystspils Grundtone, kfr. S. 161
og S. 164). Den moderne Æstetik vender sig bort fra denne
spekulative Deduktion af Kunstarterne, og mod den Grundtanke,
at et Digterværk er til for at fyldestgøre Begrebet; men selve
det formelt-tekniske Synspunkt vil med behørig Revision altid
beholde sin Værdi og har i denne mægtige og smidige Haand været
af den største Betydning i dansk Aandsliv.
Men lige saa naturligt og vigtigt, som det er at se paa
Værket og bedømme det efter æstetiske Principer, der ere
ud-ledede af Skønhedens Væsen og af dets psykologiske Virkning, er
det at se paa den frembringende Bevidsthed. Og det er ikke
nok at se paa Fantasien, den frembringende Ævne i
Almindelighed, den sidste Nøgle til Forstaaelse af Værket ligger i Forstaaelsen
af den levende individuelle Frembringer. Det er dette i Sagens
Natur liggende Synspunkt, der banebrydende er ført frem af
Ste Beuve og Taine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
