Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dybest liggende: Racen *). Hans Kritik er
social-race-historisk-psykologisk.
Brandes er paavirket af Sainte Beuve og Taine, men den
psykologiske Metode antager dog efterhaanden hos ham en egen
betydningsfuld Form. Han er vel i Almindelighed paavirket
af Taine, men ligesom han forstaar den psykologiske
Ensidighed i Teorien om den herskende Ævne*), følger han ikke Taine
i hans Vej til Racen. Han følger Taine til Aandens og
Sædernes almindelige Tilstand, og navnlig i de første Bind af
Hovedstrømningerne var det ham om de almindelige Ideer og
Følelser at gøre. Men derfra vendte han sig i Ste Beuves Aand
mere til det individuelt-psykologiske, dog saaledes, at det paa
den ene Side blev holdt i Tømme ved Hensynet til det almene:
Ideernes og Følelsernes Strømninger, paa den anden Side blev
ejendommeligt modificeret ved et grundæstetisk Hensyn. Hans
Forkærlighed er Værket, som det fremgaar af Subjektets
Brydning med Æmnet, hans Synspunkt det ovenfor angivne
objektiv-æstetisk-psykologiske. Hans Styrke er vistnok det
individuelt-psykologiske, men han stræber overalt efter at forstaa Forfatteren
ikke blot som individuelt Menneske, men som denne Forfatter,
Kunstner, Frembringeren af dette Værk med dette Indhold, dette
Livssyn, denne Form, Stil osv. Idet han for at forstaa Værket
søger tilbage til Personligheden, belyser han ogsaa denne ved
dens Sammenhæng med Tiden, dens herskende Følelser og Ide«-,
hvis typiske Udtryk den banebrydende Forfatter er, og han
benytter i stigende Grad til Belysning den sammenlignende Metode,
belyser Typen ved andre lignende og føjer til Typen ogsaa dens
Karrikatur. Hans Styrke er hans dybe og omfattende Sympati,
hans fine psykologiske Blik for Sammenhængen mellem
Personligheden og dens Værk, den ejendommelige Brydning mellem
Subjektet og Objektet, som det viser sig i Valg af Æmne, i Livs-
J) Se Brandes, Den franske Æstetik i vore Dage. En Afhandling om
H. Taine. 1870.
’) I sin Fremstilling af den enkelte Individualitet er Taine ved sin Teori
om den herskende Ævne forunderlig spekulativ-deduktiv. Han fører ved
en Slags induktiv Abstraktion alt tilbage til en herskende Ævne og
deducerer saa alle Dyder og Lyder ud af den (Rom-Nederlandene-Dickens
osv.). Brandes ser Menneskeaanden som langt mere sammensat, d: mere
psykologisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
