- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
765

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tydelig nok viste, atAnlæget var tilstede. Emigrantliteraturen var
vel en sammenlignende Literaturbetragtning, der ogsaa nu og da
dvælede ved denne Syntese af Værket og Forfatteren, men dette
var ikke Hovedsynspunktet. Hovedopgaven var Følelsernes,
Ideernes historiske Strømninger uden særlig Accentuering af
Forfatternes Psykologi, og dertil et overmodigt og ungdommelig-kaadt
Indlæg for den frie Tanke. Det var tillige et polemisk, agitatorisk
Skrift, og om dette periferiske stod Kampen.

Det samme var Tilfældet med 2det Bind: »Den romantiske
Skole i Tyskland« og ligeledes med »Reaktionen i Frankrig«.
Hoved-forandringen fandt Sted mellem de tre første Bind af
Hovedstrømninger og de to næste. I et for Opfattelsen af Brandes
svært vejende Brev til Forlæggeren Credner (trykt i »Politiken«
4de Juli 1887) har Brandes klart fremstillet dette Omslag.

»Sandheden er, at den af mig 1887 og den af Strodtmann
1873 udgivne Bog om den romantiske Skole i Tyskland er to i
Aand som i Omfang ganske forskellige Bøger.« Da jeg
for 14 Aar siden skrev den Bog, som foreligger i Oversættelsen,
stod jeg i levende Kamp med en i Danmark herskende aandelig
Retning, og min Bog var et Indlæg i denne Strid. Det var et
polemisk Arbejde. Jeg angreb de døde tyske Romantikere, for
bag dem at træffe de levende danske Romantikere. Jeg vilde
kun skildre dem for at bekæmpe dem, og hver Linje var beregnet
paa Danmark og danske Tilstande.«

Det agitatoriske og polemiske indrømmer Brandes da
aabent og ærligt, saa ærligt, at han synes at glemme, at det at
skildre en Literaturretning, ikke for sympatetisk at forstaa den,
hvad ellers er hans Opgave, men for at bekæmpe den, ikke
afgiver den bedste Borgen for upartisk-objektiv-videnskabelig
Behandling, og at han derved giver Modstanderne Vaaben i Hænde,
som de ikke ville forsømme Lejligheden til at misbruge. Han
indrømmer ogsaa det énsidige Synspunkt, jeg har kaldet det
socialt-politiske. »Den Gang var min historiske Anskuelse endnu
abstrakt. Jeg vurderede i Literaturen fremfor alt den aandelige
Retning. Min Opfattelse af Frihed og Fremskridt var endnu
doktrinær. Min egen Kampstilling vanskeliggjorde mig
Upartiskheden. Saaledes blev ogsaa min Dom over Romantikerne især
bestemt ved deres religiøse og politiske Holdning. Om deres
Talent var der mindre Tale. — Dette er nu helt forandret. Ved
Indskud, Udeladelser, Ændringer uden Tal, mange Gange af ringe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0775.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free