- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
777

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Ud fra Mørket. Sidste efterladte Arbejde af Fru Victoria Benedictson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ud £ra Mørket

Sidste efterladte Arbejde
af Ernst A hl gren. (Fru Benedictson).

I Værelset herskede Skumring. Fra Byens Hovedgader lød
Livets Uro og lagde sig. som et Akkompagnement under den
dødstunge Tavshed derinde. Gennem Gitret i den høje Jærnkakkelovn
lyste Kulilden frem uden at gøre noget lyst, kastende kun et
sammentrængt Skin over den nederste Del af et blondt
Mandsansigt, som mod det omgivende Mørke syntes ligesom oplyst
indenfra — formet af et glødende, gennemsigtigt rødt Metal.

Manden sad fremadbøjet paa sin Stol, med Hænderne
sammenfoldede mellem sine Knæ, og stirrede ind i Ilden.
Konturerne af hans Figur forsvandt næsten i Mørket.

I det af Draperier beskyttede Hjørne ved Siden af Ovnen
var Mørket endnu tættere end andre Steder, og intet kunde
skimtes der. Alt var forsvundet i Slagskyggens gabende Svælg.
Men frem af Svælget strakte sig noget, som — derved, at netop
en Anelse af Lys faldt over det — viste sig at være en
Chaise-longue, og et følsomt Menneskes Nerver vilde fra det huløjede
Mørke over Hovedgærdet have modtaget Fornemmelsen af et
skarpt Blik og af en lurende, unaturlig spændt Lytten.

»Der findes et sygt Punkt i min Hjæme«. sagde en Røst
ud fra Mørket, talende langsomt, med sørgmodig Ensformighed og
en Altstemmes Klang. »Det opstod allerede, da jeg var Barn,
og det er det, som er vokset. Alt, hvad der har saaret og
tynget paa mig, er med sin Spids hvilet paa dette ene Punkt;
nu er Benmassen blød og Modstanden brudt.«

Manden rørte sig ikke, men hans dybt liggende, kloge Øjne
saa medlidende ind i Mørket, hvorfra Stemmen kom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0787.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free