Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor H. Høffding: Nye Undersøgelser om den primitive Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Starcke nægter baade, at man fra Kvindelinjen kan
slutte tilbage til en oprindelig Promiskuitet, og at Kvindelinjen
selv har været saa almindelig, som den omtalte Teori paastaar.
Han søger dernæst at vise, at Kvindelinjen, hvor den er gældende,
kan være opstaaet af forskellige Motiver hos de forskellige
Folkeslag, og at ligeledes de andre Sæder og Skikke, man har beraabt
sig paa, maa forklares paa anden Maade end efter Teorien.
Hvad det første Punkt angaar (Kvindelinjen som Bevis paa
oprindelig Promiskuitet), kunde Forf. have anført, at der er
Forskere, som antage Kvindelinjens Almindelighed paa et vist
Trin og dog forkaste Antagelsen af en almindelig Promiskuitet.
Saaledes Post i hans »Afrikanische Jurisprudenz.
Ethnologiseh-juridische Beiträge< (1887). Allerede dette tyder paa, at de to
Antagelser ikke staa og falde med hinanden. Men vigtigst er den
almindelige Betragtning, som Dr. Starcke opstiller og begrunda1:
at man fra den Maade, hvorpaa Slægtskabet regnes, ikke kan
drage nogen Slutning til Ægteskabets Natur. Kvindelinjen viser
kun, at Hensynet til Faderen skydes til Side, men Spørgsmaalel
om Grunden dertil staar endnu aabent. At det ikke (overalt i
det mindste) kan have været den, at det var uvist, hvem der var
Faderen, kan ses af, at Kvindelinjen endnu den Dag i Dag gælder
under Forhold, hvor Faderen meget vel kan paavises. Den
virkelige Grund vil opdages, naar vi betænke, at Familjen paa primitive
Trin ikke eksisterer som selvstændigt Samfund, men kun som Del
af Klanen og af Stammen. Den Gruppe, til hvilken Barnet ved
Fødselen slutter sig og regnes, er Klanen. Barnet maatte regnes
enten til Faderens eller til Moderens Klan, og af forskellige
Grunde regnedes det hos mange Folkeslag til Moderens. Men
derved berørtes det egentlige Familjeforhold ikke nødvendigvis.
Faderen kunde staa i det ømmeste Forhold til sine Børn, selv om
de regnedes til Moderens, ikke til hans Klan, og det samme
gjaldt for Moderens Vedkommende, hvor Mandslinjen herskede.
Slægtskabsbestemmelsen er altsaa en Klanbestemmelse, ved hvilken
man paa primitive Trin ikke tager Hensyn til Avlingsforholdet
Antage vi, at Manden i Kraft af sin fysiske Styrke oprindelig har
været den herskende, og at Kvinder og Børn betragtedes som
hans Ejendom, vil Kvindelinjens Udvikling kunne forklares af de
hos forskellige Folkeslag virkende forskellige Forhold. Hos de
amerikanske Folkeslag (f. Eks. Kolumberne) spores en
Sammenhæng mellem Kvindelinjens Udvikling og Klanens fastere Udform-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
