- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
792

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor H. Høffding: Nye Undersøgelser om den primitive Familie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kvindelinjens Udvikling. Og den forklarer tillige det mærkelige
Fænomen, at den Vilde og Barbaren betragter sig som Fader,
selv hvor han véd, at han ikke er den fysiske Fader. Hans
Hustrus Børn ere stedse ogsaa hans egne Børn. Polyandri, Levirat
og Niyoga finde let og naturlig deres Forklaring ved denne
Tankegang, uden at man behøver at postulere en oprindelig Parring i
Flæng. Faderforholdet er hos de Vilde overvejende et Retsforhold,
ikke saa meget et Blodsforhold.

Foruden dette vigtige psykologiske Moment er der endnu
en Betragtning, som efter Dr. Starcke er af afgørende Betydning
for en rigtig Opfattelse af de Vildes Familjeinstitutioner. Den
Løshed og Ubundethed i kønslig Henseende, som findes hos de
Vilde, har naturlig været Iagttagere og Forskere paafaldende, men
har haft for stor Indflydelse paa deres Teorier. Tilfredsstillelse
af Kønsinstinktet spiller en stor Rolle i den Vildes Liv, men er
ogsaa let at opnaa, da der ingen snevre Skranker sættes for den
af de herskende Sæder. Men netop derfor bliver det kønslige
Forhold til et andet Individ ikke hos de Vilde af stor praktisk
Betydning, bliver ikke Grundlag for en Institution. Familjen som
Institution er derfor fra først af og i lange Tider bleven ordnet
efter helt andre Hensyn end selve de Naturtilskyndelser, der føre
Mand og Kvinde sammen. Først efter Haanden som
Forestillingslivet udvikler sig, og det ikke blot er den plumpe Rurnsforestilling,
der behersker Bevidstheden, vil Faderforholdet væsentlig betragtes
som et Blodsforhold, og dermed vil Kyskhedsfordringen til Kvinden
i og snart ogsaa forud for Ægteskabet være given; fra Kvinden
vil den dernæst ogsaa blive udstrakt til Manden.

Dr. Starcke burde maaske have gennemført den her
antydede interessante psykologiske Betragtning noget videre. Ved
højere aandelig Udvikling og den dermed følgende finere Sans for
det personlige Livs Enhed og Sammenhæng vil det ogsaa blive
umuligt at opfatte Kønsinstinktet og dets Tilfredsstillelse som noget
der staar uden nogen Forbindelse med Personlighedens hele øvrige
Liv. Gennem mange fine Traade hænger denne Side af Liiet
sammen med Livets andre Sider. Det viser sig navnlig derved,
at det fysiske Instinkts Tilfredsstillelse ikke er det udelukkende
Maal, men at denne Tilfredsstillelse kun staar som et Gode, naar
en dybere Sympati med et andet Individ, Glæde og Velbehag ved
dette derved faar sin Besegling og sit Udtryk. Kønsinktinktet ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free