Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. D. Irgens Hansen: Han bare laa og smilte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— De maa ikke ligge og plage Dem. Vil De ikke have
Præst, kan De bare sige til. Søster Marie kan jeg sige et Ord.
— Aa nej, gør ikke det. De to mener det saa vel. — De
tar mig det vel ikke ilde op, Doktor, at jeg snakkede til Dem
om dette?
— Nej langtfra. Men lig bare ikke og plag Dem selv.
Siden saa Berner til den syge hver Eftermiddag og sad
hos ham en Stund. Undertiden læste han for ham, helst lette,
lyse Stykker, eller han fortalte Smaahistorier udenfra. Den syge
havde altid et Smil, selv naar han var rent nedfor.
Da blev der ikke talt. Den syge lagde sin Haand paa
Doktorens og bad med Øjnene, at han skulde blive siddende.
Og nedover gik det, hurtigere og hurtigere, oftere og
oftere med svære Smerter, til Slut i en Ørske af døsende Syge.
Det tætte, buklede Haar var bleven slattet og var ofte fugtig
klinet til Panden og de hule Tindinger. Kinderne, som saa længe
havde holdt sig runde, blev slappe og drog nedre Øjekant dybere,
saa de trætte Øjne blev større. De flakked omkring, naar de
ikke var lukket, og de stutte, kraftige Hænder pilled og famled
paa Tæppet, eller laa flade ved Siderne.
Det lakked imod Enden med Kræfterne, og en Morgen
sagde Professoren efter Visiten til Berner: De faar spørge ham,
om han vil ha Præsten, og telegrafere til Mo’ren.
Over Middag havde Berner givet ham en Sprøjte Æther
og Morfin. Da han kom igen ud paa Eftermiddagen, var den
syge roligere.
— Det er daarligt nu, ikke sandt?
— Jeg kender, det snart er forbi.
— Professoren har paalagt mig at spørge Dem, om De
ønsker Præsten. Der er telegraferet til Deres Mo’r.
Den syge laa og saa ret ud for sig. »Den stille Trøster«
hang overfor med nyt Blad paa den grønne, blanke Murvæg.
Der gled et Smil i de trætte Øjne, som saa fæsted sig alvorlig
i Doktorens.
— Tror De, det er galt, om jeg gør det? — Jeg vilde saa
gærne for Mo’rs Skyld.
— Jeg skal bede Præsten komme.
— Det vilde være bedst, om det kunde være forbi, før
MoT kom.
— Jeg tror ikke, der er noget i Vejen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
