Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. J. Nørregaard: En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det danske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulykken er, at vore egne Sagn fra samme fjærne Tid genlyde af
den samme Klage over vort Folks Tibøjelighed til aandelig Søvnighed
og vor Trang til Vækkelse ved haarde Midler, som naar Kniver:
sættes en paa Struben. Uffe hin Spages Dorskhed, indtil den
truende Fare fra Syd vakte ham; Frodes daadløse og foragtelige
Ungdomsliv, indtil Normanden Erik ruskede Æresfølelsen til Uve i
ham, ere de mest fremtrædende Eksempler paa det samme. Og
hermed stemmer Vidnesbyrdet fra vor senere Historie, fra Absalons
som fra Niels Ebbesens Tidsaldre og senest fra dette Aarhundrede;
de tale alle om et indsovet Folk, hos hvem Driftigheden og
Virkedygtigheden var lagt i Dvale, og som ved en overhængende
Fare udefra maatte vækkes til at tage sig sammen, værge sit eget
udad og fremfor alt i Aarvaagenhed redde sit indre Liv fra at
smuldre hen i Nydelse, Vellevnet og Dorskhed. Den gamle
angel-saksiske Skjald har visselig ikke set fejl ad det danske Folks
Natur!
Naar vi derefter vende os til den anden Skildring af del
danske Folk i Molesvvorths Bog om Danmark i 1692, da er
det, for at dømme om dens Paalidelighed, nødvendigt at fremdrage
Forfatterens Personlighed. Han var en Søn af en i Dublin
bosiddende engelsk Købmand af meget gammel, rimeligvis adelig
Æt; blev som irsk Godsejer Arving til en stor Formue og gift
med en engelsk Barons Datter og udnævntes 1689 af Kong Vilhelm
af Storbritanien og Irland til engelsk Gesandt i København. Som
saadan levede han i 3 Aar ved det danske Hof i Kristjan den
5tes Dage, afsluttede straks efter sin Ankomst en Traktat mellem
de to Regeringer om et Hjælpekorps paa 7000 Mand fra Danmad
til at bekæmpe det irske Oprør for Stuarteme med og førte denne
Sag igennem til stor Glæde for Kong Vilhelm. Da han var
kommen hjem til England efter sit Ophold her, deltog han som
Medlem af Underhuset i det politiske Liv i sit Fædreland, og da
Kong Vilhelm var død, blev han af den nye Regering under
Dronning Anna udnævnt til Medlem af Gehejmeraadet for Irland
(d: blev Minister i Irland); senere under Kong Georg I blev han
udnævnt til Baron og irsk Lord, medens han samtidig vedblev at
være Medlem af det engelske Underhus. Han .spillede altsaa en
meget fremtrædende Rolle som Politiker og døde først 1725,
efterladende sig en stor Børneflok, hvis Efterkommere blomstre endnu.
Denne Mand var det nu, som benyttede sit diplomatiske
Ophold i Danmark 1689—92 til at sætte sig ind i Forhold o?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
