Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. J. Nørregaard: En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det danske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blive drevet over i Mønsterstaten Frankrigs Arme, hvad han
særlig følte sig kaldet, ja forpligtet til at modarbejde. Til Trods
for Traktaten mellem England og Danmark, som han fik afsluttet,
troede han stadig, at han var omgivet af fransksindede Statsmænd.
Alt dette tilsammen virkede til, at han ved mange forskellige
Lejligheder optraadte paa en aldeles ustyrlig Maade. Han
beskyldte saaledes straks i Begyndelsen af sit Ophold her Minister
Wibe for at forsinke Hjælpekorpsets Oversendelse til Irland paa
Grund af Bestikkelser fra Frankrig; en lignende Fornærmelse
tilføjede han den svenske Gesandt i sin egen Bolig. Begge Gange
maatte han bede om Tilgivelse paa en ydmygende Maade. Han
væltede sig ind paa den hollandske Gesandt paa en fornærmelig
Maade, skaffede sig med Magt Adgang til de Kongehuset
forbeholdte Veje i Nordsjælland, jagede paa den kongelige Vildbane
paa Amager uden Tilladelse og lod den Jagtbetjænt, der paatalte
det, afbanke. Endelig i 1692, da han var tilstede paa Kongens
Slot Jægersborg sammen med de danske og de andfe udenlandske
Ministre og lige efter Taflet modtog den glædelige Efterretning
om Englændernes Sejr til Søs over den franske Flaade ved la Hogue,
tabte han aldeles Ligevægten af triumferende Glæde, og
fornærmede Overstaldmester Haxthausen saaledes, at denne maatte tage
skarpt til Genmæle og endte med at kalde Molesworh »en jammerlig
Person«. Efter dette Optrin, for hvilket alle her tillagde
Moles-worth alene Skylden, kunde han ikke blive; han tog Orlov for en
kortere Tid, men vendte aldrig mere tilbage. Han forlod Landet
paa Kant med alle; han skiltes fra Kong Kristjan 5 uden den
officielle Audiens og kunde aldrig senere faa den Paaskønnelse
i Ord og Skrift eller i den Hædersgave, som ellers var almindelig
under lignende Forhold; han vilde slet ikke sige Farvel til de
danske Ministre og nægtede senere at indfinde sig her for at
afslutte sine Forbindelser. Kong Vilhelm modtog ham koldt, da
han fremstillede sig for ham i Nederlandene, og misbilligede hans
Færd her.
Naar man nu til alt dette lægger, at Molesworths Godser i
Irland samtidig beslaglagdes og udplyndredes under den frygtelige
Borgerkrig derovre, at han ofte var uden de nødvendige
Pengemidler, ja ligefrem maatte modtage Pengegaver af Kong Kristjan
for at leve, saa kan man vistnok gaa ud fra, at hverken Mandens
Natur, Synsmaader eller Forhold gjorde ham særlig skikket til at
skildre Danmark og det danske Folk retfærdigt og upartisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
