Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. J. Nørregaard: En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det danske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmark det Indtryk, at Kongen er elsket, og derfor hører man
ikke noget om Mytteri, Oprør eller Skandskrifter mod Regeringen.«
Derfor, naar alle Hensyn samles under ét, anser jeg det for
retfærdigt at sige, at Grunden til den aandelige Søvn, hvori vi
træffer det danske Folk i Slutningen af det 17de Aarhundrede, er
at søge i Træthed eller Forslidthed ovenpaa overmægtige
Anstrængelser.
1200 Aar tidligere saa vi det sovende under Tryghed og
Velstand; nu ser vi det sovende træt og forslidt. Begge Dele ere
lige mulige hos den enkelte som hos et Folk; nogle falder i Søvn
i en Fløjelssofa midt i Blomsterduft efter et overdaadigt Maaltid;
andre lægger sig til Hvile i Sneen, naar de ikke kan mere. Vort
Folk er særlig fristet til under saadanne modsatte Skæbner at
gribe til dette samme Middel.
Hvad kan der nu gøres for at forebygge eller mildne
Udbruddene af denne Sovesyge?
Vækkelsen ved aandelige Midler gennem religiøs, digterisk,
oplysende Virksomhed er naturligvis Hovedsagen; Oplevelserne
med deres nærgaaende Indflydelse (»Nød lærer nøgen Kone at
spinde«) kan træde til. Men Ulykken er, at der er noget heri,
som vi ikke raader for: det Aandens Vingeslag, som først giver
alt andet den egentlige Vægt. Hvad vi derimod kan til alle
Tider, er at lægge Eftertrykket paa Opdragelsen af en virksom,
dygtig og uafhængig Slægt, der sætter sin Ære i at arbejde
baade legemligt ogaandeligt, hvor Ævnerne nu ligger. Arbejdets
Ære under personlig Anstrængelse er ethvert Menneskes og
ethvert Samfunds Livsnerve. Men særlig gælder det om i vore
Dage at hævde det legemlige Arbejdes Ære; det aandelige
Arbejde kan paa en Maade bedre hævde sin Betydning gennem
den Overlegenhed, det medfører. Men at den legemlige
Arbejdsdygtighed modvirker Nydelsessygen, Mageligheden og
Uvirksomheden i de gode Dage og derimod styrker Udholdenheden i de
daarlige Tider, saa man ikke let giver tabt — det maa n u særlig
indskærpes. Historien har med overraskende Klarhed vist, at
hvor det legemlige Arbejdes Ære svækkes, saa at man helst
overlader det til andre, opdrager sine Børn til det samme og dømmer
dem, der udføre det, som var de i en lavere Klasse — der vil
man finde Nydelsessygen, Overdaadigheden og Forfængeligheden
bredende sig foroven i Samfundet med alle de Laster, som følger
dem i Hælene, forneden vil man da finde Forslidthed, Haabløshed
55*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
