Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. J. Nørregaard: En Angelsaksers og en Englænders Skildringer af det danske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Misnøje med Livet, parret med Mistænksomhed og Hunger
efter at leve over Ævne — netop de to Former for den aandelige
Søvn, hvorom der her har været Tale. Men hvor det legemlige
Arbejdes Ære hævdes og gør sig gældende nedenfra opad, der
gennemsyres Samfundet af Sundhed, Sparsomhed og Nøjsomhed,
Tilfredshed og Friskhed i Sindet, Jævnhed mellem de forskellige
Samfundsklasser og fremskridende Sædelighed.
Men i Forbindelse med disse Betragtninger staar en anden,
der efter mit Skøn har en ikke ringere Rækkevidde.
Vistnok er det noget alménmenneskeligt, at man har Skade af
for gode Dage ligesom af en Overanspændelse, der knækker
Livsmodet. Men ganske særlig er det danske Folk uskikket til at
udfolde sin Dygtighed under disse modsatte Yderligheder i Kaar:
ti da indtræder hurtigt hin Sovesyge og Magelighed, der ikke er
uden Forbindelse med vore »fortræffelige* Fjerdyner. Har
Moles-worth ikke Ret i sin Paastand om, at det danske Folks Begavelse
og Dygtighed holder sig til Jævnmaalet, Middelmaadigheden, saa
har han derimod Ret, naar hans Iagttagelse begrænses til, at
vor Natur udvikler sig sundest og bedst under nogenlunde jævne
Kaar. Det kan ingenlunde siges om alle andre Folk f. Eks. ikke
om Italienere eller Normænd; de kan bedre taale de stærke
Modsætninger i Kaar.
Men dette har et særligt Ærinde til alle, der ere satte til
at styre og raade over andre, det være som Øvrighed,
Befalings-mænd, Husbonde eller Mester, Forældre eller Lærere. Her gæld«
det om at gaa den rette Mellemvej mellem for gode og magelige
Kaar paa den ene Side, strænge Arbejds- og Lydigbedskaar paa
den anden Side. Saa vist som man kan fremkalde Uvirksomhed,
Dovenskab, Forfængelighed og Nydelsessyge ved at sigte alt
gennem det grove Sold, saa vist kan man ogsaa ved Haardhed,
strænge Krav, Skænderi og Straf i det uendelige fremkalde Uvilje,
Modløshed og tilsidst en sløv Dorskhed. Men ogsaa i vort Folk,
ja ganske særligt i det, opelskes Driftighed, muntert Mod og
Foretagelseslyst, opofrende og villig Lydighed og Udholdenhed,
naar der vises én venligt Hensyn og sømmelig Ære samtidig
med, at der paalægges overkommeligt Arbejde, og at det
omhyggelig paases, at det bliver udført; og — lad mig lægge til —
naar Ansvarsfølelsen paakaldes og Ansvaret udvides til en friere
og friere Virksomhed. Ti deri har Molesworth som Englænder af
den liberale Skole Ret: erobrer man foroven al Ret til at sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
