Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Herman Bang: Vore Theatres Drift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For et stærkt arbejdende Teater, som ikke forlanger tolv—
seksten Gentagelser af en Reprise, vilde Kasinos og Folketeatrets
Arkiver endnu vise sig at være meget rige. Der vilde i Hr. Sofus
Neumanns og Fru Augusta Kruses Hænder være interessant
Genfødelse af meget hel- og halvglemt.
Arkiverne vilde yde deres Tjæneste. Fremmed Literatur
vilde yde sin. Dagmarteatrets Optagelse af »Røverne* viser Vej
— en Vej, som det trængselsfyldte Galleri til de tyske klassiske
Forestillinger bydende lægger en Folkescene paa Sinde at følge. Schiller
har skrevet mer end et Drama for slig Scene. Goethe ligesaa.
Kleist ikke mindre Anzengruber kunde blive et Folketeaters Rrød
med sine kraftbugnende Bondeskuespil. »Munchenernes* Stykker
kan benyttes. Og dansk Produktion kan foreløbig i det mindste
isprænges dette Repertoire. »Gøngehøvdingens* Forfatter kunde
vel endnu optømre et Folkeskuespil og »Landsoldatens* Skribent
har utvivlsomt Talent for at skabe Virkninger for »Folket*.
Dette er Repertoire for Dagmartealret.
Folketeatret og Kasino maatte — hvert paa sit Felt —
henvende sig til Tyskland og Frankrig lige som nu. Og dernæst
maatte de fremfor alt tiltrække den hjemlige Produktion.
Uden altfor stor Ængstelse bør de hurtigarbejdende Scener
gribe til og fremføre dramatiske Forsøg, hvis Opførelse kan
opdrage og udvikle deres Forfattere. De maa ved at stille dem
Opgaver hæve Niveauet hos visse Forfattere, som i Revuer har
vist Ævne til at skrive en Replik og forme en Sang. De maa
lure paa Humøret hos unge Journalister for at omskabe dem til
Bearbejdere og Forfattere.
Øvelsesteatret vilde ogsaa her kunne yde de uvurderligste
Tjænester.
Som det var en Øvelsesscene for Skuespillerne, kunde det,
saa snart dets Ramme var fæstnet, blive et Prøveteater for
Forfatterne. Déts Direktør kunde ikke tilbyde de unge Skribenter
Honorarer — med de tredive Kroner, hver Elev betaler ham om
Maaneden, og med Femogtyveørerne fra sit Parket kommer han
ikke saa langt — men han kunde i det mindste stille dem til
Raadighed: en Scene.
Han, som intet har at tabe, kunde opføre mangfoldige
Stykker, saa snart der blot var antagelige Roller for hans Disciple.
Og de store Teatres Ledere kunde ved Elevforestillingerne dømme
Arbejdernes Mulighed og Rampe-Styrke.
Tilskueren. 1888. 56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
