Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som medvirkende til at holde Arbejdernes Øjne lukkede for
Betimeligheden af dette Offer, er for vort Lands Vedkommende
ydermere fremhævet Fattigvæsenets demoraliserende Indflydelse.
Saa-ledes som denne Institution har udviklet sig, skulde vore Arbejdere
være bievne vænnede til, navnlig i Landdistrikterne, at betragte
Tilflugt til offenlig Understøttelse som den naturligste Ting af
Verden. Derved er Forsøg paa, i Tide at hjælpe sig selv, komma
til at ligge dem fjæmt. Man slutter da, at skal Forsikringen
tænkes at hvile paa Arbejdernes Selvhjælp, maa den fremtvinges
ad Lovgivningens Vej.
Mod Tvangen er anført, at den Umyndighedstilstand, hvori
Arbejderen herved føres ind, er alt andet end skikket til at
udvikle hans Karakter i den forønskede Retning. Hertil kommer det
afgørende Punkt, om vore Arbejderes økonomiske Vilkaar
gennem-gaaende ere saadanne, at de kunne bære Omkostningerne ved en
enkelt eller flere Former af Forsikring, uden at det medfører for
dem Savn af det nødvendige.
Vi tage først Argumenterne for Tvangen i nærmere Øjesyn.
Hvad da angaar, at den paagældende Samfundsklasse i usædvanlig
Grad skulde mangle Forsynlighed, saa er denne Mangel dog maaske
ikke tilstede i saa stort et Omfang, som man har været tilbøjelig
til at gaa ud fra. Den tidligere berørte stærke Forøgelse af
Med-lemsantallet i Sygekasserne, som de femten Aar 1870—85 udvise,
kunde i alt Fald tale herimod. Imidlertid er Anken dog næppe
helt ubegrundet. Særlig gælder dette vel for de unge Arbejderes
Vedkommende, og, hvad der er værd at lægge Mærke til, for
disse er det umuligt at finde nogen Undskyldning.
Det vil ikke være vanskeligt at begrunde denne sidste
Paastand.
For saa vidt Haandens Arbejder ikke har indladt sig i
Ægteskab i altfor ung Alder — lad os sige før det 30te Aar —.
er han som Regel fra det 20de til det 30te Aar saaledes stillet i
økonomisk Henseende, at han med Lethed kunde gøre noget for
at sikre sin Selvstændighed i Fremtiden. I disse Aar har han sin
gyldne Periode af Livet, medens Aandens Arbejder saa ofte har
sin trange Periode. Dels afsluttes Læretiden relativt tidlig i hint
Samfundslag, dels er Arbejdsfortjænesten her mangen Gang — i
Modsætning til andre Samfundslag — noget nær den samme, naar
Individet som udlært staar ved Begyndelsen af sin Bane, som den
er senere hen, dersom han da vedbliver at være Arbejder. Er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
