Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Misbrug medfører noksom bekendte Farer. Allerede derved, at
man her ikke er inde paa den blandede Lønningsmaade, bliver
Arbejderfamiljens Stilling bedre. Men ydermere er i Købstaden
ikke alene Haandværkssvendens men ogsaa Daglejerens Aarsindtægt
gennemsnitlig større end den jordløse Markarbejders, saa vel absolut
som temmelig sikkert ogsaa relativt d: naar Hensyn tages til
Differencen mellem, hvad det koster at gennemføre den samme
Levefod i By og paa Land. Hertil bidrager, foruden Forskellen i
Daglønnens Størrelse, muligvis ogsaa en Forskel i Udstrækningen
af Aarets arbejdsknappe Periode, hvilken sidste i det mindste for
de ikke faste Arbejdsmænd i Købstaden spiller en Rolle ligesom
paa Landet.
For de gifte Købstadsarbejderes Vedkommende — og det
samme gælder utvivlsomt om Hovedstadens Arbejdere — er der
saaledes Rimelighed for, at de bedre end de gifte jordløse
Markarbejdere kunde ved egen Hjælp bære de til Forsikringen af deres
Arbejdskraft nødvendige Omkostninger. Men hermed er just ikke
givet, at det selv overfor hine vilde være tilraadeligt at fremtvinge
Arbejderforsikring, om man ogsaa forudsatte en saadan Abnormitet,
som det vilde være, at de alene kom ind under Tvangen.
Dersom vi saaledes tænke os, at Tvangen paa en Gang
omfattede Syge-, Ulykkes- og Alderdomsforsikring, kunde den
Udgift, der herved vilde blive at paalægge de paagældende Arbejdere,
vel ansættes til at være omkring 40 Kr. om Aaret. Denne
Beregning refererer sig til Forudsætninger om Størrelsen af
Sygehjælp, Invaliditets- og Alderdomsunderstøttelse, der for største
Delen ville fremgaa af det følgende. Vedkommende vilde endog
kun slippe med at betale det nævnte aarlige Beløb under
Betingelse af, at Erhvervelsen af en Alderdomsforsørgelse paabegyndtes
i en meget tidlig Alder (d. 20de Aar). Med andre Ord, det blev
c. 7 pCt. og c. 5 pCt. af den gennemsnitlige Aarsfortjæneste respektivt
for Købstadsarbejdere og Hovedstadsarbejdere, idet denne — for
Haandværksvende og Arbejdsmænd i Forening — synes at kunne
ansættes til c. 550 Kr. i Købstaden og c. 800 Kr. i København1).
’) Det er vel unødvendigt at gøre opmærksom paa, at det jævnlig benyttede
Udtryk: »Gennemsnittet af Aarsfortjænesten’ er en Skønssag, for saa vidt
det tilsigter at antyde Flertallets Indtægt. Navnlig bliver Skønnet
usikkert, naar Gennemsnittet, som her, angives for 2 forskellig lønnede
Kategorier af Arbejdere, hvoraf den ene maaske rummer mange flere
Individer end den anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
