Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er mod denne Tankegang ind vendt, at Arbejdslønnen
skulde være højere ved de farlige Beskæftigelser, saa at Arbejderen
her med Rette kunde henvises til selv at dække sig mod Følgerne
af at komme til Skade. For saa vidt den farlige Beskæftigelse kræver
særlig Duelighed eller Omsigt hos Arbejderen, eller dens rette
Pasning er af væsentlig Betydning for Forretningens Gang, er
Arbejdslønnen vel nok højere. Men ellers finder dette vistnok som
Regel ikke Sted. Det vilde være let at anføre talrige Eksempler
herpaa. For at nævne et enkelt, faar en Markarbejder, der er
beskæftiget ved en Tærskemaskine, ganske den samme Dagløn,
som naar han udfører et aldeles farefrit Hverv.
Gaar man nu imidlertid ud fra, at der kan tillægges den
tilskadekomne Arbejder — eller de efterladte under Forudsætning
af, at han omkommer — et Krav paa at forsørges af
Arbejdsgiveren indenfor en passende Begrænsning, viser det sig nødvendigt,
at denne forpligtes til at forsikre hin mod Ulykkestilfælde under
Arbejde. Ellers er der ingen Vished for, at Arbejderen altid faar
sit Krav fyldestgjort. Og paa den anden Side, naar
Arbejdsgiveren paa denne Maade formindskede sin Risiko, ville de aarlige
Omkostninger næppe blive saa store i noget Erhverv, at de med
Rette kunde befrygtes at afgive nogen trykkende Byrde. Vi skulle
senere komme tilbage blandt andet til dette vigtige Punkt.
Foreløbig nøjes vi med at have antydet disse Momenter som Begrundelse
af, at Arbejderens Forsikring mod Følgerne af Ulykkestilfælde
under Arbejde gøres til en tvungen Sag for Arbejdsgiveren i de
Erhverv, der maa betegnes som mere eller mindre farlige. Som
man har udtrykt det: »en saadan Forsikring bør indgaa i
Produktionsomkostningerne lige saa godt som Forsikringen af Genstande
i Forretningen«.
Vi vende os dernæst til det andet Spørgsmaal: om det kan
anbefales at lade det offentlige støtte Foreninger og Anstalter, som
tilsigte at sikre Arbejdernes økonomiske Selvstændighed i Tilfælde
af indtrædende Arbejdsudygtighed. Som bekendt, er der fremført
vægtige Argumenter herimod. Mod enhver Lov, der paalægger
Stat eller Kommune at yde en saadan Hjælp til Arbejdernes
Selvhjælp, er der saaledes rejst den principielle Indvending, at der
herved bringes et socialistisk Element ind i Lovgivningen. I alt
Fald skulde dette da gælde, dersom det offentlige støttede med
direkte Pengehjælp, og ikke f. Eks. lod sig nøje med at skaffe
gratis Administration. En Foranstaltning af hin Art skulde med
57*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
