Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digternes Figurer, en vis Korrekthed i Omgivelser osv., lad os
saa tænke os samme fremmede lytte til en fin kunstnerisk
Fremsigelse af et af Chr. Winthers »Træsnit«. Jeg er ikke sikker paa.
at han ikke vilde kede sig og sige: »er det Bønder? . .
Ballet-bønder, men virkelige . . nej«.
Den Indvending, hvor rigtig den end kan synes at være —
vilde dog prelle af paa en literaturkyndig Dansk. Ti denne vilde
straks abstrahere fra en Fordring, man ikke kunde stille til den
Digter fra den Tid; han vilde kunne nyde den skønne Sprogklang,
der delikat anslaar Stemning og Baggrund for Digtet ... to Linjer
saa henrivende som:
Hvor Landevejen løber midt i Tersinge By,
der staar en lille Hytte under Valdnødtræels Ly.
Om der var saadanne betagende Linjer i Barbiers
dramatiserede Idyl »Vincenette«, kan jeg ikke dømme om. Det lod til
det. Jeg anede det ved at høre Klap ved Siden af mig og bag
ved mig i »Les fauteuils d’orchestre« (1ste Parket), men jeg maa
tilstaa, at jeg ikke kunde høre Finesserne. Ved saadanne
Lejligheder føler man, at man hører hjemme andensteds, selv om man
tit ellers glemmer det og synes, at man til daglig Brug ikke
mærker nogen Vanskelighed ved det fremmede Sprogs Brug i
Læsning og Samtale, i Handel og Vandel.
Mademoiselle Du Minil var nu saa smuk, græd saa
allerkæreste, sagde sine Vers saa nydeligt, saa’ saa madonnaagtig ud.
da hun bekendte sin Elskovs Følger, at Bifaldsstormen syntes én
vel fortjænt.
Efter »Vincenette« fulgte »Le Baiser« af Théodore de
Banville. En nydelig og morsom lille Nipsgenstand paa Vers.
Feen Urgéle er af en ond Rivalinde i Féverdenen forvandlet til
en gammel Kælling — kun hvis en ung uskyldig Jordbeboer
vil kysse hende, kan hun faa sin Ungdom og Skønhed igen. I
en Skov møder hun Pierrot — Pantominens hvide Glown. Hun
fortæller ham sin Historie. Pierrot er virkelig uskyldig, er »sædelig
ren«, vil nødig kysse hende, men hans gode Hjærte løber af med
ham. Straalende Forvandling! Den gamle Heks bliver en
haar-fager Blondine, hvid og rød som Mælk og Blod, med safirtindrende
Øjne og paillettindrende Skrud. Nu synes Skroget, han skal have
noget for sin Umage og for sit bløde Hjærte. Citater af Klassikere
bruges til komisk Virkning . . bl. a. det bekendte Replikskifte
mellem Elmire og Tar tuffe:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
