Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Que fait lå votre main?
. . Je tåte votre habit, l’étofife en est moélleuse.
Den dejlige Urgéle er lige ved at sænke sit Niveau ned til
den hvide Clowns, da lyder Sfærernes Musik, der er stærkere end
hendes Hang mod Jordens Midtpunkt . . hun følger Kaldet . .
Pierrot bliver ene tilbage, trøster sig med en solid praktisk
Livsfilosofi . . gaar ud . . saa kommer de to ind Haand i Haand,
fortællende, at de har mødt hinanden i Koulissen, og da de begge
er uundværlige for al Slags Digtning, saa vil de skilles ad som
gode Venner og snart vise sig igen under forskellige Faconer.
Det hele er uskyldigt — ganske fint satirisk, og her er det
let at forsikre: det er Vers af første Sort.
En Mellemakt paa over en halv Time. — I beundringsværdige,
taalmodige, stokkonservative Franskmænd! Jeg er Gæst i Théåtre
franqaia, fremmed i Landet, altsaa beskeden, men jeg tror, at hvis
det havde været hjemme, havde jeg givet Signalet til en
Trampekoncert ; — efter en Mellemakt paa over en halv Time gik Tæppet
op for »Le barbier de Seville«.
Beaumarchais! Min Ungdomskærlighed, hvem jeg skylder
saa megen Morskab . . som jeg aldrig har forsømt her i Frankrig,
naar de har givet ham; . . ham skulde jeg nu atter stedes for.
Det har dog været, hvad vi i ugenert Stil hjemme hos os
kalder »en Himmelhund«, denne Urmagersvend, som bliver Lærer
for »Frankrigs Døtre« i Harpespil, spekulerer i Kom og Penge, i
Brænde og Leverancer til Hæren, snor sig som den smidigste
Hofmand ad alskens Krogveje, bliver General-Hof-Mundkontrolør,
Dommer i Louvres Jagtdistrikt, kæmper som den mest drevne
Fægtemester mod adelig Uforskammethed, borgerlig Misundelse,
embedsmandigt Snobberi, hvis Haand er fuldt saa stærk og langt
mere smidig end alle de Hænder tilsammen, som er mod ham!
Han slaar sig op; han véd som praktisk Mand, at man maa ind
i den adelige Kaste for ret at kunne glæde sig ved de Penge,
man borgerligt har spekuleret og handlet sig til; han véd som
godt Hoved at satirisere over sig selv, den nybagte Adelsmand
og sine gammelbagte Kolleger. »Ingen kan afdisputere mig mit
Adelskab«, siger han i en polemisk Piece, »jeg kan vedlægge
Kvittering for det«. Han havde nemlig maattet betale det i dyre
Domme.
Hans hvasse Tunge gør ham frygtet i Hofkredsene, og han
benytter sig af den som en Duellant af Profession benyttede sig
af sin Kaarde og sit Haandled paa Karl IXdes Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
