Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af, at han dog ikke har opfundet det alt sammen, og derved
opmuntre denne barnagtige Stræben etter at opdage formentlige
Plagiater.
Derimod er der en anden Art af uciterede Laan, der er
utilladelig og hævner sig ved, at der derved kan tillægges noget
i og for sig mindre vigtigt en Betydning, det ikke har. Det er
Laan af formel Art, af den en Tanke ejendommelige Form,
stilistiske Kunststykker, Aandrigheder, Vittigheder, aandfulde eller
aandrige Sammenligninger, Tankeglimt, Apercus: de ere den
enkelte Individualitets Ejendom og kunne ikke som meget andet
betragtes som Fællesejendom. Lad os tænke os Publikum som
Person. Det læser hos Brandes en slaaende Aandrighed eller
oplives af et sjældent lysende Billede og let fængeligt og let
bevægeligt beundrer det hos ham et saadant Overmaal af Aand.
Saa paavises det i en Bladartikel, at en Del af dette er laant,
og det samme »dannede« Publikum bliver nu tummelumsk,
maaske lige saa skeptisk, som det før var troende, og er nu heller
ikke længere utilgængelig for Brandere, der kan laves over
saa-danne Paavisnihger. En Mand, der er saa rig som Dr. Brandes,
behøvede visselig ikke at udsætte sig for den Slags Ting; han er
ingen Lazarus, der behøver at sanke Smuler ved de riges Bord.
Han siger vel et Sted, at enhver suveræn Aand tager sin
Ejendom, hvor han finder den, men bortset fra det noget
aristokratiske i denne Sætning, saa tilhører al Verdens Vittigheder ikke
mig, fordi jeg selv raader over et rigt Fond af Vid.
Meget kan og maa laanes af tidligere Behandlinger, hvis
de ellers du noget, og til dem henviser jeg saa, meget bliver
efterhaanden ved Bidrag fra mange Sider og ved fremadskridende
Besindelse paa, hvad der egentlig ligger i et Værk, saa
gennem-klaret, at det bliver Almeneje, og det behøver jeg ikke at citere;
selv visse Sammenstillinger have noget objektivt ved sig, naar de
ere bievne almindelige (se Antikritik S. 84—35), og heller ikke
her behøver jeg særlig at fremhæve den første Ophavsmand. En
aandrig, o: halvsand, tankeglimtende Sammenligning, en Vittighed
osv. er derimod individuel Ejendom, og jeg kan ikke betragte mig
som en Suveræn, der ejer alt dette. Jeg maa helst t. Eks. ved
Gaaseøjne antyde, at de ikke udsprang af min Hjærne. Havde
Dr. Brandes handlet efter dette Princip, var Dr. Nissens
Paa-visning af, hvad Brandes havde laant til sin Afhandling »Börne og
Goethe« (i »Tilskueren« Januar 1884) hos Gutzkow og Börne, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
