Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blind paa dette polemiske og glemte »Kritiker og Portræter« osv.,
i hvilke han jo tilstrækkeligt havde godtgjort sin Ævne til med
sjælden Sympati og Forstaaelse at værdsætte denne Digtning.
Man oversaa, at han dog havde nogen Ret i, at den ældre
Literatur ikke var vor Literatur, de unges, da dog enhver Tid
maa skabe sin Literatur som Udtryk for dens Følelse og
Livssyn — hvad selvfølgelig ikke staar i Strid med den Sandhed,
at enhver Literatur, der har Livskraft, fremdeles viser denne ved
bestandig at være Folkets Literatur, at vi altid ville genkende os
selv i Kæmpeviserne, i Holberg, i Oehlenschlæger. Men Anlæget
af og Tonen i Emigrantliteraturen gav grundet Anledning til
Mis-forstaaelse eller Ubillighed. Den ene Ubillighed avler den anden,
og tilspidsede Udtryk have vel det gode ved sig, at de fængsle,
men ogsaa det ubehagelige, at de irritere. Dertil kom jo, at
Dr. Brandes i sin Bekæmpelse af Romantiken dels oversaa en
Del af dens gode Sider, dens Sans for den historiske Kontinuitet
overfor det 18de Aarhundredes abstrakt-analytiske, uhistoriske Aand,
dens Blik for det nationale, der fik Indflydelse paa Folkelivet som i
Videnskab (Historie, Retsfilosofi), dels i polemisk og agitatorisk Iver
gik ud over alle billige og fornuftige Grænser. Der var noget i ham
af en revolutionær Reformator (Ordet revolutionær er for ham et
Æresord), nærmere set af en negativ Reformator. Han havde
derfor liden Sans for historisk Kontinuitet — for saa vidt en
Mærkelighed, som han jo ellers meget godt forstaar at forfølge
en Ides, en Følelses Historie —, og i hans Kritik af
Samfundsformer og Samfundsorden viser der sig dels en Mangel paa
Forstaaelse af disses reale Genesis — man erindrer den forbløffende
Sætning, at næsten alle Samfundsregler bero paa en falsk eller
mangelfuld Indsigt i Menneskevæsenet (Emigrantlit. 1ste Udg.,
S. 136, udeladt i 2den Udg.) —, dels en Mangel paa klar
Udformning af, hvad der skulde træde i Stedet. Brandes var
Reformator ikke ud fra en sociologisk og juridisk Prøvelse af
Prin-ciperne, men ud fra individualistiske Følelser og Stemninger, og i sin
Polemik var han en individualistisk Romantiker. Ti Frihed, Lighed,
Individualisme osv. ere temmelig ubestemte Ting, der romantisk
kan fyldes med Følelse, men som sige lidet eller intet, naar de
ikke ere udformede til et Indbegreb af bestemte Love og
Principer. Men denne Mangel hos ham som Filosof, Sociolog og
Politiker gjorde ham netop særlig skikket til at være Strømbryder,
Vækker og Fanemærke i Literaturen. Han, der som literær
Tilskueren. 1S88. 61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
