Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kritiker har Dyder, der stiller ham ved Siden af Heiberg, slog
her igennem mere ved sine Fejl end ved sine Dyder.
Var der saaledes i én Forstand Vinding ved den Stilling,
Emigrantliteraturen skaffede Brandes, ved Værkets polemiske
Anlæg og den stolte og uforbeholdne Position som erklæret
Fritænker og almindelig radikal Positivist, var der ogsaa store Tab
fra andre Sider, ikke blot den rent borgerlige, at den forhindrede
ham i at blive Hauchs Efterfølger paa den æstetiske Lærestol,
men ogsaa derved, at en Del af hans Kræfter spildtes i en ensidig
polemisk Holdning, endelig ikke mindst ved, at hans Navn blev
Fanemærke for visse uklare sociale og aandelige Ideer. Man
glemte derved at værdsætte det store i ham, at vi i ham
havde den sammenlignende Literaturhistoriker med den sikre
Kritik og den nye psykologisk-æstetiske Metode. Ti dette bliver
Hovedsagen.
Som Kritiker er hans herskende Ævne det fine psykologiske
Blik for det individuelle, for det individuelle i Kunstværket og i
Kunstneren, og dette dobbelte Syn fører ham til denne lærerige
Samarbejdelse, at vise, hvorledes den kunstneriske Individualitet
har givet sig Udtryk i Værkets Individualitet. Det er ikke blot
det, der giver hans mange Monografier det tiltrækkende og
lærerige, men det er ogsaa det, der er den store blivende Værdi i
Hovedstrømningerne (særlig de to sidste Dele og de nye Udgaver
af »Emigrantliteraturen« og af »Romantiken i Tyskland«). Et
Digterværk kan selvfølgelig behandles, som om det var faldet ned
fra Skyerne, rent æstetisk eller historisk, og ogsaa denne
Behandling har sin Værdi. Men saa sandt Værket dog er en
Frembringelse af en menneskelig Aand, bestemt ved dens Temperament,
Livssyn og hele sjælelige Ejendommelighed, vil den sidste og
dybeste Forstaaelse af Værket ogsaa kræve en Forstaaelse af den
frembringende Ævne, den særlige Forbindelse af Fantasi,
Temperament, Følelse og Livssyn, den psykologiske Struktur, der giver
sig tilkende i Værket, i Valg af Æmne og i Indholdets
Udpræg-ning i Formen, i Brydningen af Subjektet og Objektet. »Digterens
Fantasi i dens Stilling til Erfaringsverdenen danner det nødvendige
Udgangspunkt for enhver Teori, som virkelig vil forklare
Digtningens Verden.« Her ligger Dr. B.’s Styrke. Dette er
psyko-logisk-æstetisk Videnskab, men det er tillige mere: det er en
Kunst og inderlig beslægtet med Digterens Opgave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
