Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Kontorchef M. Rubin: Engifte og Mangegifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
godt muligt bestemt at sige det, fordi der snart frivilligt, snart
ufrivilligt, fra begge Sider er gaaet frem med megen Uklarhed i de
fremsatte Paastande og Argumenter.
Men det maa nu vel erindres, at beller ikke den sidst
angivne Opfattelse — den konservative — er ortodoks i gammel
Forstand. For den ortodokse Opfattelse er Forbindelsen udenfor
Ægteskab., selv om den hviler paa den ærligste Erotik, altid
usædelig, og Ægteskabet, paa hvad Basis det end stiftes, altid
sædeligt. I begge Tilfælde »quand méme«.
At den konservative Opfattelse har udskilt sig fra den
gammelortodokse er meget heldigt. Ti enhver Alliance med
Pietismen — med dens Censur gennem Lovgivning,
Administration og Privatvirksomhed af de frie Rørelser i Liv og Literatur,
Kunst og Videnskab — er og maa være uhyggelig. Men denne
Udskillelse har paa den anden Side svækket det konservative
Standpunkt, uden at dette har gjort tilstrækkeligt for paa anden
Vis at afstive sig.
Man maa nemlig lige saa godt først som sidst, naar man
vil optræde som Forsvarer for Ægteskabet, indrømme, at Millioner
af Ægteskaber stiftes og leves uden megen Erotik. Man kan opstille
som sit Ideal, som det, der overalt skal tilstræbes, at Ægteskabet
baseres paa Erotik, men man maa samtidig være klar over, at
eftersom der i alle Lande, i alle Samfundslag, til alle Tider,
stiftes Ægteskaber paa fingeret Erotik — maaske endog største
Delen af Ægteskaberne, de Schandorphske Bondenovellers og de
franske Hertugromaners, Prinsers og Købmænds, de
Børneægte-skaber, der »sluttes i Himlen«, og de Ægteskaber, der sluttes
mellem Folk, der vil i Havn —, saa kan man ikke deltage
alvorligt i en Debat om dette Spørgsmaal, naar man lader, som om
Ægteskabets og Erotikens Historie og Historier kongruerer. Nej,
idet man som sit Ideal sætter Ægteskabet, grundet paa Erotik,
maa man lige ud erklære, at af de to ufuldkomne Ting: Erotik
uden Ægteskab og Ægteskab uden Erotik foretrækker man det sidste.
Dertil har man ogsaa gode Grunde. Der er naturligvis intet
i Vejen for, at Folk, der ikke er gifte, kan leve sammen, som om
de var gifte, og i og for sig danne et lige saa godt Hjem. Men
Reglen vil det ikke være. Almindelige Mennesker maa helst have
det officielle Præg over sig, at nu er de gifte, og Opinionen over
sig, at nu maa de ikke gærne skilles. Almindelige Mennesker er
saa skrøbelige, at der tiltrænges noget ydre, for at Baandene ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
