Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Kontorchef M. Rubin: Engifte og Mangegifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ovenfor omtalt, dog vel tør antage, at den hemmelige Last spiller en
mindre Rolle end den offentlige, og efter sin Natur maaske lige saa
godt fremmes som hæmmes af den aabenbare Last.
Paa selve dette Punkt som i sin historiske Fremstilling
bliver Bjørnson for hurtig færdig. Ikke fordi Pladsen er for ringe,
men fordi det, som siges, klikker overfor de Vanskeligheder,
Spørgsmaalet frembyder.
Derfor er han ogsaa saare kort i sin Begrundelse af, at
man blot skal vente til man er 25 Aar gammel, naar man er
Mand, og til man er 21 Aar gammel, naar man er Kvinde, og
da gifte sig; og han er endnu mere kortfattet, naar han skal
omhandle, hvorvidt man da ogsaa til den Tid har Raad til at
holde Husstand. De Bemærkninger, han her gør om Dagligstuens
Forhold til Køkkenet og om Hustruens Mederhverv, medens Børnene
sendes til Børnehaven, vedrører jo dels kun en ringe Del af
Samfundet, og er dels — navnlig med Hensyn til Hustruens
Medarbejde — af problematisk Værdi. Han frygter dernæst det
farlige i at raade til ingen eller begrænset Børneavl, men
foretrækker dog dette for et altfor stort Børneantal. Men hvorfor
tager han ikke dette sidste Punkt, som lettelig kunde blive et
Hovedpunkt i Fremtidskulturen, op til alvorlig Overvejelse? Han
gaar her med en let Bemærkning udenom Sagen, som om han
kunde adskille det store økonomiske Spørgsmaal,
Befolkningsspørgs-maalet, fra Sædelighedsdebatten. Paa saadanne Punkter er han
yderst knap, paa andre, meget mere underordnede, bred og udførlig.
Bjørnson har dernæst gjort den Opdagelse, at mange Kvinder
aldeles ikke bryder sig om at blive gifte, Tyende, Lærerinder, vi
skal have den største Taknemmelighed overfor, fordi de er os til
saa megen Gavn og Belæring, og gennem hvem vi skal ære Kvinden
for hendes egen Skyld. Hvad nu Lærerinderne angaar, er det
ganske vist sandt, at mange ikke vil gifte sig, men sandsynligvis
mindre af Modvilje mod Ægteskabet, end fordi de tilhører det
Bourgeoisi, der stiller visse materielle og sociale Betingelser for
Giftermaal, som med den nutidige Opfattelse af Forholdene ikke
har kunnet realiseres (eller fordi de ere bievne skuffede i deres
Kærlighed). Og hvad Tjænestetyendet angaar, saa kan man
naturligvis nok træffe gamle, ugifte Tjænestetyende, men dog kun
som Undtagelser. Reglen er, at de hurtigst muligt baade i
Land og By søger deres egen huslige Arne, hvad der i deres
Samfundsklasse ogsaa er forholdsvis let, og de føler sig da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
