Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er medregnet ikke saa ganske faa, hvem der paa Grund af deres
økonomiske Vilkaar ikke vilde blive Tale om at give Statstilskud —
som med andre Ord ikke kunde vedblive at være Medlem af
Sygekassen, naar den blev anerkendt. Navnlig er det Tilfælde i
Landdistrikterne, hvor 34 pCt. af Medlemmerne (c. 17,000) vare
Haand-værkere, Gaardmænd, Aftægtsfolk, eller Individer paa et højere
socialt Trin. En stor Del af disse maa utvivlsomt skydes ud.
Hertil kommer, at det sandsynligvis er en altfor dristig Forudsætning,
naar man tænker sig, at alle de nu eksisterende Sygekasser, der
ere beregnede paa Smaafolk, straks træde ind i de »anerkendtes«
Række. Blandt andet vil vistnok de nødvendige Lovforandringer
virke afskrækkende i Begyndelsen. Tages dette i Betragtning,
kan man vel nok gaa ud fra, at det nævnte Beløb paa V* Million Kr.
ikke vil blive naaet i de første Aar. Det turde i alt Fald være
rimeligere end, at Beløbet hurtig skulde blive overskreden ved en
stærkt forøget Tilslutning til Institutionen fra Arbejdernes Side,
hvor ønskelig denne end var.
Dersom der derimod intet Tilskud blev ydet for de ugifte
mandlige Medlemmers Vedkommende, vilde Statskassens aarlige
Bidrag i Henhold til de ovenfor benyttede Oplysninger blive
c. 50,000 Kr. mindre. En saadan Begrænsning synes altsaa
foreløbig ikke at medføre nogen væsentlig Formindskelse af Udgiften
for Statskassen. Men den skulde jo ogsaa nærmest være dikteret
af andre Grunde. Foruden det anførte Hensyn til, at den ugifte
mandlige Arbejder som Regel ikke behøver nogen Støtte ved sin
Sygeforsikring, kan som Motiv endnu tilføjes, at hans Skatteævne
er større end den gifte Arbejders. Den først nævnte frembyder
saaledes mindre Sandsynlighed for et Misforhold mellem Skatteævne
og Skattebyrde end den sidst nævnte, selv om begges Bidrag til
Statskassen var lige højt.
Et Tankeeksperiment vil imidlertid vise, at den paagældende
Begrænsning under andre Forhold kunde faa en stor Betydning.
Tænker man sig nemlig, at alle voksne Individer af de
Samfundsklasser, der omfatte Arbejdere og ligestillede (f. Eks. Sømænd),
indtraadte i de anerkendte Sygekasser, og gaar man dernæst ud
fra Folketællingen i 1880, vilde Resultatet blive følgende. Med
Tilskudet til ugifte Mænd kunde man tilnærmelsesvis anslaa, at
den aarlige Udgift for Statskassen da løb op til c. 1,600,000 Kr.;
uden Tilskudet til hine derimod kun til c. 1,100,000 Kr. Kan
man end langtfra stole paa Størrelsen af Tallene, er Forholdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
