- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
945

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Læge Th. Sørensen: Staten og Arbejderforsikringen. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i Fattigudgifterne kunde ansættes at blive for Kommunerne, men
i saa Henseende kan der jo kun være Tale om et Skøn.

For den Del af Medhjælpens Vedkommende, som faldt paa
Kommunerne, kunde disse da samles i større Kredse. En saadan
Ordning burde maaske i sin Tid være truffen overhovedet for de
Udgifter, der fremkaldes af Fattigvæsenet. Det er dog en af
Vejene, ad hvilke der lader sig hjælpe noget paa de Kommuner,
der ere besværede med en forholdsvis stor Arbejderbefolkning,
uden just altid at kunne beskatte Indehaverne af de Forretninger,
hvorved de paagældende Arbejdere beskæftiges. Der lod sig som
en nærmere liggende Vej henvise til at tilvejebringe en
inter-kommunal Beskatningslov. Men, som bekendt, kunne Forholdene
være af den Natur, at ikke engang en saadan vilde være i Stand
til at bøde paa dem. Det er saaledes Tilfældet, hvor en
Landkommune grænser saa tæt op til en By, at hin bliver Bostedet
for en større Del af dennes Arbejderbefolkning.

Det behøver næppe at bemærkes, at jeg tænker mig
Adgangen til at faa Tilskud staaende aaben ikke alene for gifte
Arbejdere, men ogsaa for andre gifte ubemidlede, der i økonomisk
Henseende ere lige stillede med hine — selvfølgelig paa de samme
Betingelser. Der er jo ikke mindre Anledning til at fastslaa dette
ved Alderdomsforsørgelsen end ved Sygeforsikringen. Ved altsaa
at gøre de nævnte Minimumsindskud fra det 20de Aar, kunde
enhver Mand udenfor Arbejderklassen sikre sig Muligheden for at
faa Medhjælp af det offentlige til sin Alderdomsforsørgelse, dersom
han som gift paa et eller andet Tidspunkt efter det 30te Aar
skulde vise sig kvalificeret. Afgørelsen af, om en Person, der ikke
er Arbejder, var kvalificeret til Adgangen, maatte vel, som omtalt,
helst lægges i Kommunebestyrelsens Haand, hvor det personlige
Kendskab er tilstede. Derimod skulde — ligesom ved Statshjælp
til Sygeforsikringen — enhver gift Mand, der udelukkende har sit
Erhverv som Arbejder, — altsaa: Haandværksvende,
Fabrikarbejdere, Daglejere, jordløse Husmænd, Indsiddere, Søfolk og
Tjænestekarle —, uden videre have Adgang, naar han havde
opfyldt de tit nævnte Betingelser.

At ugifte Kvinder overfor Muligheden af at faa Tilskudet
ikke tør slaas i Hartkorn med ugifte Mænd, er jeg fuldstændig
paa det rene med. Særlig burde vel ugifte Arbejdersker (Syersker,
Fabrikpiger o. s. v.) snarest stilles lige med gifte Arbejdere paa den
Maade, at Medhjælpen indtraadte for dem fra det 30te Aar, eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0955.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free