Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kommandør O. Irminger: Menneskejagten i Østafrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskejagten i Afrika.
95
Skøndt Udtrykket i mit Ansigt ikke forraadte mine Følelser
vankede jeg som drømmende omkring i al denne navnløse
Elendighed. Jeg saa Stimændene luske omkring den dødsdømte Landsby,
hvis Indbyggere sov trygt; pludselig bleve de brændende Fakler
svingede, og snart laa den slumrende Landsby indhyllet i et
Flammehav; Bøsserne knaldede; de søvndrukne Mænd, der kom
ravende ud af Hytterne, faldt som Fluer, og Kvinder og Børn
bleve slæbte bort Jeg ønskede, at jeg, overladt til mig selv,
kunde faa Lov til at samle mine Tanker, der drejede sig om den
forfærdelige Dødsdom, der var fældet over Landsbyer i Snesevis.
Slavehandlerne fortælle, at der kun er 2300 Fanger i dette
Indelukke, og dog have de hærjet en Landstrækning, som er
større end Irland. Foruden Fangerne have Menneskejægerne gjort
et Bytte af to tusend Elefanttænder. Dette er Udbyttet, efter
at 43 Distrikter og 118 Landsbyer ere blevne lagte øde med Ild
og Sværd! De Vaaben, jeg ser ligge strøede omkring i Indelukket,
vise, at mange voksne Mænd ere faldne. Antager man, at enhver
af disse Landsbyer var befolket med kun et tusend Mennesker,
saa er Udbyttet i Fanger kun to Procent, og dette Udbytte gaar
ned til det halve, naar Menneskerøverne endelig en Gang naa
hjem til Nyangwé, ti mange af Fangerne omkomme under Vejs
af Sult, Nød, Elendighed og Smaakopper. Kun én Procent
Udbytte!
For øvrigt have Slavehandlerne fortalt mi?, at de tidligere
have sendt lige saa mange Fanger hjem, som der nu findes i
Byerne. Fem Ekspeditioner have været afsendte til den
dødsdømte Landstrækning; fire af disse Røvertog ere forbi. Landet
ligger ganske øde. Dersom de andre Ekspeditioner have været
lige saa heldige som denne, er det saaledes lykkedes Slavejægerne
at bortføre omtrent fem tusend Kvinder og Børn––Det er
et elendigt Udbytte af en Befolkning, som vi anslaa til en Million
Mennesker____De 5000 Slavers Tilfangetagelse har kostet
omtrent 33,000 Mennesker Livet! Og hvilke Slaver! Kvinder og
Børn, der ikke kunde løbe bort, og som snart paa Grund af deres
Ungdom ville glemme de Bædsler, som vare forbundne med deres
Tilfangetagelse. Dog har ethvert af de mindste Børn efter al
Sandsynlighed kostet Faderen og maaske tre voksne Sønner og
tre voksne Døtre Livet. En hel Familje er gaaet til Grunde for
at fange et lille, svagt Barn. der ikke kan bruges til noget!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>