Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13:2
En Forlovelse.
Moderen holdt mere af at høre Provsten end Kateketen. Hun
indrømmede, der var mere Alvor i Kateketen, mere positiv
Kristendom, men Provsten var mildere; hans Ord lød mere menneskelig,
»og, hvad saa end de nyere Teologer siger, Johanne, om det, at
man ikke skal gestikulere og deklamere, saa paastaar jeg, at en køn
Stemme og passende Gestus kan virke meget paa Tilhørerne, for
de er jo dog Mennesker »og ingen skal faa mig til at tro, at
Religionen er indstiftet for Engle alene«.
Johanne havde ikke læst Søren Kierkegaard, kun et fjærnt,
saare formildet Ekko af hans Dommedagstorden var naaet til
hende. Provsten var hende for meget en Fløjls-Præst. Kateketen
var strængere, vist mere i Retning af Idealet.
Lørdag Nat var det, at Kammerjunker Gravenhorst havde
holdt sit flotte Bal. Der var den Gang saa liden Pietisme i
Atmosfæren, at ikke en Kat i Byen havde fundet paa at forarge
sig derover, saa lidt som Værten og Værtinden, den fødte og
ortodoks opdragne Baronesse, havde tænkt paa, at det kunde
forarge nogen. Hvem tænkte desuden paa en Helligdag, som
dumpede saa umærkelig ned i al denne Festrigdom.
En Søndag mellem Jul og Nytaar!
Søndag Morgen vaagnede Fru Alslev paa sædvanlig Tid,
Klokken seks, uagtet hun havde siddet oppe til Klokken over to
lor at modtage sin Datter med varm Kaffe og Søsterkage, for at
hjælpe hende af Baltoilettet, for at faa hendes Godnatkys og høre
en Smule nyt fra den ny Borgmesters Bal.
Aldrig havde hun efter noget Bal set Johanne saa smuk,
saa »animeret«, saa glad. Selv var Fru Alslev bleven saa glad
over, at Johanne havde danset mest med Andreas Borch og Karl
Hellmann, de gamle Venner fra Barndommen. Bare hun maatte
blive forlovet med en af dem____efter sit eget fri Valg mellem dem!
Fru Alslev vaagnede altsaa etter de faa Timers Søvn, lod
sin Mands gamle Guld-Repeterur angive hende Klokkeslet . . .
Klokken var seks ... godt og vel seks. Hun lyttede. Der
lød et dæmpet, dybt regelmæssigt Aandedræt i det tavse,
bælgmørke Rum. En uforstyrret Rytme, den Takt. hvori den sover,
som har et sundt, ungt Legeme og en god Samvittighed.
Fru Alslev forsøgte paa at sove videre, men det kunde hun
ikke. Mange Aars Vane bragte hende til at vaagne bestemt paa
den Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
