Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167 Om Planternes Sjæl.
sammenrullet, saaledes som Fig. 8 viser, men i fugtig Luft opruller
sig mere eller mindre. Om alle disse Bevægelser hedder det nu:
Al denne »Følsomhed« er betinget af Planternes mekaniske
Bygning og Bevægelserne skyldes Indvirkning af Varme, Kulde,
Fugtighed eller Tørke, ganske som naar et snoet Reb forkorter sig (men
bliver tykkere) ved at optage Fugtighed, og atter ved Udtørring
faar sin oprindelige Længde. »Af hvilken Grund disse Bevægelser
hos Planterne ikke bevise nogen Følsomhed, saaledes som den,
ved Medvirkning af den opfattende Sjæl, udøves
i Dyrene«.
Denne Behandling under ét af alle
Plantebevægelser er dog meget uheldig; ti der
er en dyb Væsensforskel mellem de sidstnævnte
saakaldte »hygroskopiske« Bevægelser, Kapslers
Opspringning, Frøs og Sporers Udslyngning o.s.v.
paa den ene Side og paa den anden Side de
egentlige Pirringsbevægelser. Disse sidste
foregaa kun hos levende Planter og enten fikseres
ved Væksten de pirrede Organer i deres ny
Stilling (f. Eks. Slyngtraade) eller de antage
efter nogen Tids Forløb af sig selv atter den
oprindelige Stilling (f. Eks. Mimosen) og ere da
igen modtagelige for Pirring. De »hygroskopiske
Bevægelser« derimod foregaa lige godt hvad
enten de paagældende Organer ere levende eller
ej; fortrinsvis findes de netop hos døde,
indtørrede Organer. Den bekendte Fremtoning, at
de kurveblomstrede af Tidselgruppen lukke deres Kurve i
Regnvejr og aabne dem i Tørvejr, afgiver et smukt Eksempel paa
saadanne Bevægelser. Selvfølgelig hverken fikseres disse Bevægelser
eller gaa de tilbage »af sig selv«, derimod naar
Fugtighedstilstanden forandres; de paagældende Plantedele ere ikke selv
virksomme, og det er fortrinsvis simple fysiske Forhold i Bygningen
af deres Skelet, der betinge saadanne Bevægelser.
Vi maa altsaa holde Pirringsbevægelserne skarpt
adskilte fra saadanne langt simplere Forhold. Imidlertid har den
Linnéiske Skole for saa vidt Ret i sin ren mekaniske Opfattelse
af alle Plantebevægelser, som enhver legemlig Bevægelse,
hvad enten den sker i den livløse Natur, hos Planter eller hos
Dyr, fremtræder som Resultatet af mekaniske Aarsager.
Fig. 8.
Smaafrugt afHejrenæb
i tør Tilstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
