Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Juni—Juli
- Herman Bang: Adelaide Ristori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505 Adelaide Ristori.
»Da saa jeg dem« (Stedsønnen og hans elskede) »sammen, og jeg
trode, jeg skulde dø, mens mine Lemmer skælvede«, eller disse
Sætninger fra »Myrrha«: »Mit Ansigt fortrak sig, Afsind greb mig,
og jeg sagde med Rædsel: Tier Hymenæerne? hvem tager mig i
sine Arme? .... og jeg besvimede og besvimede____«
Ristori begynder altid Studierne med at sige: Maria gør
det og det, Myrrha handler saa eller saa .... Men
pludselig bliver Maria og Myrrha og Medea: Jeg –– Og hun naar
Kunstens højeste, idet hun fuldkommen gribes og beherskes af
den uhyre Hallucination, som er Kunstens sidste Hemmelighed: at
de fremmede Skæbner er hendes, fremmed Liv er hendes Liv.
Denne hastige Vekslen af et Rollenavn med et Jeg —
aabenbarer, den alene, hele Magten af det Ristoriske Geni.
♦ ♦
*
Den, som lægger ,Etudes et Souvenirs" fra sig, vil let
overfaldes af en uimodstaaelig Sørgmodighed. Denne Rest af et
genialt Liv er saa fattig.
Hvis man tænkec, vil man imidlertid ikke anse disse karrige
Blade for den ægteste Arv, Ristori har etterladt os. Ret besét er
denne Arv uendelig større.
I Skuespilkunsten hersker Panteismen. Der er ingen
Udødelighed for Individet — det udslukkes. Men idet det glider bort i
det store Alt, Kunsten, beriger Individet det ved Indholdet af sit
kunstneriske Væsen og sin særlige Aand. Det er kun et Navn,
der forsvinder, det er intet Livsværk.
Ingensinde har dette staaet mig klarere end overfor Ristori.
Paa hvert det elendigste Sommerteater vanker Tyskland over
Skyggen af hendes Maria Stuart omkring, og selv den
nederdrægtigste Fjællebodsprimadonna, som aldrig har hørt hendes
Navn, har arvet hendes Rosenkrans____
Det var under et Ophold i Wien, hun tog denne Magt over
tysk Kunst. Alle vilde, siger en tysk Teaterhistoriker, tilegne sig
denne vældige Lidenskab og tale i de ubeskrivelige Udbrud, der
var naturligt Udtryk for Stormen i dette italienske Bryst____
Ogsaa »Burgs« daværende Primadonna blev reven med af
Ristoris Feber. Staklen overanstrængte sin Hjærne under
Forsøgene paa at ophidse sin Fantasi til denne øgede Følelsesgrad —
og i Løbet af et Par Aar var hun et knust Vrag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:02:29 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0537.html
