Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Sammenligning med Delacroix bliver unægteligt hele den
moderne Kunst underlig forsagt og lavtflyvende. Det er, som om
der laa lige saa mange Aarhundreder som i Virkeligheden ligger
Aartier mellem os og ham, og som Menneskene i Mellemtiden
havde skiftet Natur, havde mistet al den ubændige Livskraft, havde
faaet mindre voldsomt dirrende Nerver og tyndere Blod. I
Delacroix’ Billeder syder og koger Blodet, men trods alt det
dæmoniske og rovdyrsagtige, der lader Medea slagte sine Børn og
Hamlet med en kaad Spot betragte den stakkels Polonius’ Lig,
er de mærkede af en følsom og sørgmodig Poesi, der hvisker til
os, at de dog hører det 19de Aarhundrede til; Rovdyret selv synes
ofte at fælde sit Offer med et blødende Hjærte. I øvrigt er det jo
ikke blot de menneskelige Rovdyr, Delacroix gærne viser os, hans
Jagtscener og Dyrebilleder med væligt, fnysende Heste, glubske
og senestærke Løver og Tigre, er ikke mindst ejendommelige
og betagende. Han forstaar at give Løven den samme vældige
Kraft, samme mørke og mægtige Majestæt, som Rembrandt og
især Rubens i nogle af deres Tegninger; Ørkenødets Konge
fortærer Menneske og Heste med en egen melankolsk Umættelighed,
der rynker dens Bryn med et Udtryk af sjælelig Lidelse. —
Af Millet, der endnu er paafaldende svagt repræsenteret i
Louvre, viser den retrospektive Udstilling over en halv Snes
Billeder og en stor Mængde Pasteller og Tegninger. Blandt
Malerierne er der tre karakterrige og storladne Landskaber, en
Marine og et Par mythologiske Ungdomsarbejder, — en Satyr og
en Nymfe og »Ødip« fra Salonen 1847. — Resten er den Art
følelsesfulde Skildringer af Landalmuens Liv, til hvilken hans Ry
og Ære fortrinsvis er knyttet, »Manden med Hakken«,
»Aks-sankersker«, »Hyrden«, der i Halvmaanens svage Lys lukker Faarene
ind i Folden, »en spindende Pige«, »Svineslagtningen«, »Den nyfødte
Kalv«, — et overordentligt elskværdig og herligt Billede, trods
at Koen, der slikker sit spæde Barn, er noget fortegnet, — endelig
»Faareklipningen«, et af Millets største, men ikke et af hans
bedste Billeder.
De fleste der gennem Gengivelser har lært at kende og at
elske Millet, vil ikke for første Gang staa overfor de nu saa dyrt
betalte Originaler uden at føle nogen Skuffelse. Det er jo nemlig
slet ingen Fuldkommenhed i det maleriske, der gør Millel til
en stor Mester. »Manden med Hakken« — i Fjor betalt med
80,000 Frcs. — er saaledes endog ret ubehagelig i Farven; i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
