Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Professor H. Høffding: Demokratisk Radikalisme. En Indsigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at bekæmpe den. Det forekommer mig tillige, at den bærer
Vidnesbyrd om det mislige i at indskrænke sig til en blot vækkende
eller æggende Virksomhed, i Stedet for at gaa selve de Problemer,
man rører ved, nøjere ind paa Livet. Jeg finder, at den Styrke
og Voldsomhed, hvormed Artiklen er skreven, staar i et underligt
Misforhold til Klarheden og Grundigheden i Tankegangen. Det
er ganske vist forbundet med nogen Vanskelighed at vide, hvem
man egentlig skal adressere denne Bebrejdelse til. Ti det er
ingenlunde altid let at afgøre, hvem de enkelte Udtalelser skrive
sig fra, Friederich Nietsche eller Georg Brandes. I sin Beundring
for den tyske Digter eller Tænker (hvad man nu vil kalde ham)
gør Artiklens Forfatter hans Tanker til sine og udtaler dem ofte
i sit eget Navn og i sit eget Sprog. Men det er ikke altid let at
vide, hvem man har for sig. En kritisk Undersøgelse af Forholdet
mellem dem vil jeg ikke indlade mig paa. Jeg anser mig berettiget
til at drøfte den »aristokratiske Radikalisme«, saaledes som den
her er gjort gældende, hvad enten Nietsche eller Brandes er
Ophavsmand til de enkelte Sætninger. Kun hvad et enkelt Punkt
angaar, vil jeg til Slutning gaa nærmere ind paa Nietsches
Anskuelser i og for sig.
Hvad jeg tror, Dr. Georg Brandes har forset sig paa, er
den Betydning, som Kraft og Hensynsløshed kan have, afset fra
Værdien af det, i hvis Tjæneste de staa. Der er noget tiltalende
og vækkende ved enhver kraftig Livsytring, ikke mindst paa det
aandelige Omraade. Den kan virke rensende og forfriskende, og
sætte andre Kræfter af større Værdi i Bevægelse. Men én Ting
maa dog aldrig glemmes: at selve Styrken ikke er noget Bevis
for Værdien eller Gyldigheden. Alligevel er det paa en Maade
dette, Nietsche hævder. Ti til de mange Ting, han polemiserer
imod, hører ogsaa Videnskaben, ja selve den videnskabelige Aand,
den Grundstemning og den Grundforpligtelse, hvorpaa al
videnskabelig Forsken hviler. Efter at have bekæmpet »det asketiske
Idealt under forskellige Former, genfinder Nietsche det nemlig
ogsaa hos Videnskabsmændene. Disse have maaske aflagt mange
andre Fordomme, indrømmer han; men de tro endnu paa
Sandheden, og ere derfor ikke frie Aander. De hylde endnu ikke den
Maxime: »intet er sandt, alt er tilladt!« »Jeg kender«, fortsætter
Nietsche, »alt dette maaske altfor godt paa nært Hold: hin
agt-værdige Filosofafholdenhed, til hvilken en saadan Tro forpligter,
hin Tankens Stoicisme, der tilsidst forbyder sig selv lige saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
