Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frie rykkede i Marken. De frie Romeres aandelige, politiske og
militære Overlegenhed var derfor saa stor og utvivlsom, at Slave-
riet trods mange Opstande kunde hævde sig lige indtil den
romerske Kulturs Undergang. Lignende Tilstande have strakt sig
gennem hele Middelalderen og den nyere Tid indtil det attende
Aarhundrede.
Med det attende Aarhundrede har imidlertid denne Tilstand
fuldstændig forandret sig. I Tyskland blev den almindelige Skole-
tvang, i Frankrig under den store Revolution den almindelige
Stemmeret og den almindelige Værnepligt indført, og disse grund-
læggende Institutioner have siden udbredt sig over den hele Verden,
om end de mange Gange ere svækkede og mange Gange have
fremkaldt Reaktioner.
Ved disse tre demokratiske Institutioner ere Magtforholdene
i Samfundet fuldstændig forskudte til Gunst for de besiddelsesløse
Klasser, om end som en Følge af den sociale Udviklings Lang-
somhed endnu langtfra alle Konsekvenser af denne forandrede Til-
stand ere traadte frem. Ogsaa for vor forældede Privatret, som
hidtil midt i en Verden af Forandringer har hævdet sin stive Ube-
vægelighed, er endelig Tiden kommen; den maa som alle andre
Indretninger følge vor Tids demokratiske Retning, og jeg har i
dette Skrift forsøgt at antyde de Maal, som en demokratisk Om-
dannelse af den borgerlige Ret maa tilstræbe.
Vore Fædre og Bedstefædre vare næsten udelukkende op-
fyldte af politiske Idealer. Den Gang var Udstedelsen af en For-
fatning med et klækkeligt Antal politiske Grundrettigheder en
Begivenhed, som lagde Beslag paa en hel Generations Tankeliv.
Nu til Dags er det først og fremmest de store Massers sociale
Tilstand, som sætter Sindene i Bevægelse; men denne er for en
stor Del afhængig af den borgerlige Lovgivnings Beskaffenhed.
Derfor burde Statsmændene i Tyskland og andensteds ikke som
hidtil betragte Udviklingen af den borgerlige Ret som en Opgave,
der naturmæssig tilfalder Fagjuristerne og blot skal løses ud fra
juridiske Synspunkter. Heller ikke skal man stole altfor stærkt
paa Sociallovgivningens Indflydelse, da dennes velgørende Virk-
ninger efter Sagens Natur kun kunne strække sig til forholdsvis
snævre Kredse, medens alle Statsborgeres sociale Tilstand be-
stemmes gennem den borgerlige Lovbog. En ensidig Civilret,
som tvinger Domstolene til hver Dag og hver Time at gøre de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>