- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
488

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - N. Neergaard: Talleyrands Memoirer. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at jage mig ud derfra. Jeg har givet Sachsen til Preussen, og
Østerrig samtykker deri*. „Kan*, spurgte Talleyrand, „Østerrigs
Samtykke gøre Preussen til Ejer af hvad der tilhører Kongen af
Sachsen?* Men Alexanders Svar var: „Hvis Kongen af Sachsen
ikke abdicerer, bliver han ført til Rusland og kan dø der!* —
Talleyrand korser sig i sin Indberetning over Alexanders Princip-
løshed og Brutalitet, og Ludvig XVIII svarer med det utvivlsomt
oprigtigt mente Udbrud, at Kejseren af Ruslands Grundsætninger
og Tone jo var ganske de samme som „Buonapartes*.

Men Talleyrand viste sig, trods alle disse Rodomontader,
tilsidst at være den stærkeste. Det lykkedes ham at overbevise
Østerrig og England om det faretruende, der ogsaa for dem var
ved at give efter for Preussens og Ruslands Udvidelseslyst, og
deres allerede givne Samtykke blev taget tilbage. Talleyrand
var selvfølgelig, da det kom til Stykket, heller ikke mere princip-
fast, end at han nok kunde gøre de nødvendige Indrømmelser,
og saaledes endte det med, at Frankrig i alt Fald delvis førte sine
Krav igennem. Murat, der selv gav sine Fjender Vaaben i Hænde,
blev fordreven fra Neapel, Kongen af Sachsen slap med at afetaa
en mindre Del af sit Land til Preussen, og Kejser Alexander
maatte nøjes med Warschau som en selvstændig, fra Rusland ad-
skilt Besiddelse. Det betydningsfuldeste Resultat var dog, at
Alliancen mod Frankrig var sprængt, og at dette Land igen var
indtraadt i det europæiske Statssamfund som ligeberettiget med
de øvrige Stormagter. Rigtignok forspildtes en Del af det vundne
ved Napoleons Tilbagekomst og Krigens Genudbrud, men Talleyrand
har utvivlsomt Ret, naar han anfører Frankrigs Holdning paa
Wienerkongressen som Hovedaarsagen til, at det dog ikke haardere
maatte bøde for „Kejserdømmet i de hundrede Dage*.

N. Neergaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free