- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
598

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Premierlieutenant D. Bruun: Schweizeren Gorski. En Soldatertype fra Algier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at vinde flere Timers Forspring. Jeg stod som fastnaglet ved at
høre alt dette. Hvad vilde dog Gorski indlade sig paa de Løjer for;
han, der allerede en Gang tidligere var kommen galt af Sted,
fordi han havde hjulpet andre, han, som kun havde nogle faa
Maaneder tilbage af sin Kapitulationstid.

Vi skyndte os imidlertid hen til vort indfødte Kontingents,
vor Goums Lejr, udenfor Sydfronten, ti der var en Trop ved at
bryde op efter Ordre fra vor Chef de Négrier, der havde befalet
Forfølgning. En Hob nysgerrige Soldater af alle Vaabenarler,
baade Husarer, Artillerister, Trænsoldater og Legionærer stode i
Klynge rundt om Araberne, der smuttede ud og ind ad deres
lave, pjaltede Kamelhaarstelte, foran hvis Indgange deres Sadler,
Sække, Husgeraad o. s. v. laa opstablede som en Vold. Snart
vare Hestene optømmede, Sadlerne med de to høje Bomme anbragte
over det af flere Lag Tøj bestaaende Dækken, Flintlaasene eftersete
paa de lange Geværer, og under lystig Snakken, som om intet
var i Vejen, svang Rytterne sig i de brede Stigbøjler, og en efter
en travede de af Sted, eftersom de bleve færdige.

Lidt længere borte, inden de naaede vore Forposter, samlede
de sig i Trop og toge Retning hen imod Col de Sadana. Morgen-
solen straalede paa Rytternes hvide Bournousser, og Agerhønsene
flagrede ude i Klitterne, medens de fleste af de tilstedeværende
ved dette lille Optog med bange Anelser for de ulykkelige Flygt-
ninges Skæbne fjærnede sig hver til sin Dont, nogle til Eksercits,
andre til Arbejde i Redouten, i Magasinerne, ved Opførelsen af
Stenhytterne eller for at hente Naturalforplejning. Jeg blev en
Tid ved at se efter den bortdragende Skare — .nu traver den
hen over den flade Slette, nu rider en af Rytterne op til Skild-
vagten paa Klitten. Der bliver peget i Retning af Bjærgene,
saa rider han ned til de andre. Hele Troppen forsvinder i det
bølgeformede Terræn, viser sig atter efter længere Tids Forløb et
Øjeblik som en eneste lille hvid Prik, — og saa er der intet mer
at skelne.

Dagen glider langsomt hen i Spænding — utallige Gange
gaar jeg op paa en lille Bakke og stirrer ud mod Bjærgene; men
stadig uden Resultat.

Efter at de kølige Morgentimer med deres Arbejde ere forbi,
begynder den samme evindelig sløvende Uvirksomhed som de
foregaaende Dage — Timerne synes aldrig at faa Ende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free