Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Overretssagfører Axel Steenbuch: Grænsen. Skuespil i en Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oberstinden.
Om ikke just lulle Cigarer —
Obersten.
Ja, eller en anden Næringsvej.
Oberstixden.
Er det i Grunden ikke galt, at vi ikke kunde det — naar
vi er saa fattige?
Obersten
(lidt efter).
Gift bliver hun vel næppe.
Oberstinden
(ryster paa Hovedet).
Der er ogsaa en Aldersgrænse for hende. Hun bliver
maaske en af disse stakkels gamle Piger, som maa løbe om til
tidligere Bekendte for at faa Anbefalinger paa Legatskemaer —
og som sidder hjemme og vender den gamle sorte uldne Kjole og
et Aar efter vender den en Gang til — og som kommer en be-
stemt Dag i Ugen til en medlidende Familie for at faa Middags-
mad og blive gjort Nar ad.
Obersten.
Hvorfor udmaler du det dog saa haardt?
Oberstinden.
Du sagde jo selv før, at vi ikke skulde gemme os i Halv-
mørke. — Hende har vi gjort Synd imod.
Obersten.
Du tænker paa den Gang —?
Oberstinden.
Du har tænkt paa det samme hele Tiden. — Der var dog
vist Alvor i det — jeg tror, hun holdt af ham — lidt af ham til
at begynde med — havde vi ladet det udvikle sig, som det selv
vilde, var det sagtens blevet til mere.
Obersten.
Men tænk dog — hvor kunde vi? tænk, om jeg en Gang
var bleven Excellence! — min eneste Datter — og en Mand, der
hed Rasmussen! — tænk dig: Rasmussen!
Oberstinden.
Men en brav Mand!
Obersten.
Ja, men Murmester! Mur—mester!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
